Nyheder

Men nye sorter kan være løsningen, så han undgår PFAS'en.

Der blæser nye vinde i kolonihaveforeningerne, og det kan give nogle sammenstød mellem beboerne.

Efter et døgn på flugt fra Odense Zoo, er to pelikaner nu tilbage i hjemlige rammer.

Tønder Kommune forventer, at oprensningsarbejdet af olie på Rømø fortsætter til slutningen af næste uge.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigning i solorejser.

En påstået bagmand i sager om drabsforsøg på bestilling kræves fredag varetægtsfængslet.

Den seneste opgørelse viser, at landmændene sprøjtede med pesticider, der indeholdt 213 ton PFAS, på et år.

Der er udeklareret æg i pastaretten, som derfor tilbagekaldes

Guderne skal vide, at det kan være en dyr forretning at spille om penge i diverse sammenhænge. Jay Z ved det også nu

Fronterne er trukket både hårdt og skarpt op. Mette Frederiksen vil lave ny regering over midten. SF vil smide de borgerlige på porten

Jonas Vingegaard fik tæsk af Tadej Pogacar på fredagens Dauphiné-etape, og det ærgrer naturligvis hans sportsdirektør

Det er seks måneder siden, hun sidst har været på skærmen i de tidlige morgentimer, men Ida Wohlert ligger ikke på den lade side, efter hun er stoppet som vært på det populære TV 2-program

Politiet har anholdt en 27-årig mand i forbindelse med hændelsen, der muligvis er blevet filmet af forbikørerende. Offeret er uden for livsfare

Kilmar Abrego Garcia, som ved en fejl blev deporteret fra USA til El Salvador, nægter sig skyldig i anklager om menneskesmugling.

Det gør han torsdag ved et retsmøde i en føderal domstol i Tennessee.

Sagen om Garcia er kommet højt på den politiske dagsorden i USA som led i diskussionen om Trumps hårde kurs over for immigration.

Garcia blev 15. marts udvist til El Salvador på trods af en kendelse, der i 2019 fastslog, at han ikke kunne udvises, da han risikerede at blive forfulgt af kriminelle bander.

Embedsmænd har beskrevet udvisningen af ham som en "administrativ fejl".

Kritikere af Trump mener, at sagen er et eksempel på, at Trump-administrationen har prioriteret antallet af udvisninger over retssikkerhedsprincipper.

I USA står Kilmar Abrego Garcia nu over for anklager om menneskesmugling.

De relaterer sig til en episode i 2022, hvor Garcia blev stoppet i trafikken med ni passagerer af en patrulje i Tennessee, skriver nyhedsbureauet AP.

Advokater for Garcia har kaldt beskyldningerne "latterlige" og et forsøg fra Trump-administrationens side på at retfærdiggøre den fejlagtige udvisning til El Salvador.

Det var William Allensworth - som er advokat for Garcia - der torsdag på vegne af Garcia tog stilling til anklagerne.

I anklageskriftet beskyldes Garcia for sammen med fem andre personer at have udgjort en gruppe menneskesmuglere, som bragte folk ind i USA ulovligt.

Ved grænsen mellem Mexico og USA beskyldes de også for at have bragt migranter videre til forskellige steder i USA.

Han anklages også for transport af våben og stoffer.

/ritzau/Reuters

Tidlig fredag morgen, mens der stadig blev slukket brande i Iran, og en sværm af droner var på vej mod Israel, rynkede Rafael Mariano Grossi panden i dyb bekymring og så ud over sine briller på de øvrige repræsentanter i det Internationale Atomenergiagentur.

»I øjeblikket er Isfahans og Fordows faciliteter ikke blevet ramt,« sagde generaldirektøren, og især oplysningen om uranberigelsesanlægget i Fordow er vigtig at bide mærke i.

Det er herfra, den største trussel kommer.

Natten til fredag sendte Israel mere end 200 bombefly mod Iran i det største angreb i nyere tid.

Forsvarschefen, Mohammad Bagheri, og lederen af den republikanske garde, Hossein Salami, blev slået ihjel, men nok så vigtigt blev seks ledende atomforskere dræbt, og Irans urananlæg i Natanz blev bombet.

I en optaget tv-tale forklarede Netanyahu, at angrebet handlede om at sikre selve Israels overlevelse.

»I de seneste år har Iran beriget nok uran til ni atombomber,« sagde den israelske premierminister, og den trussel fra et præstestyre, der konsekvent taler om Israels udslettelse, efterlod ham ikke med noget valg, forklarede Netanyahu.

Denne gang var det ikke bare israelsk propaganda. 

Iran er tæt på nu. 

Det er konklusionen, efter at Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i begyndelsen af juni sendte sin seneste rapport om Irans atomprogram direkte videre til FNs Sikkerhedsråd.

Kan kun bruges til våben

»Det er virkelig bekymrende at læse den seneste rapport fra IAEA,« siger Bent Lauritzen, der er seniorforsker på DTU og vel nok den herhjemme, der ved mest om berigelse af uran.

Groft sagt kræves to ting for at udvikle atomvåben.

1. Evnen til at berige uran til cirka 90 procent – såkaldt Weapon Grade Uranium (WGU).
2. Våbenteknologi, der kan sende et funktionelt sprænghoved afsted, så det detonerer, når det rammer det ønskede mål.

Når Nordkorea laver prøvesprængninger og sender testmissiler ud i Det Japanske Hav, demonstrerer landet, at det kan begge dele. Så langt er Iran ikke endnu, men Iran kan stort set sætte flueben ud for punkt nummer ét.

Ifølge IAEAs rapport har Iran i løbet af det seneste år opbygget et lager af helt præcist 408,6 kilo uran, beriget til 60 procent, og IAEA kan ikke få en meningsfuld forklaring fra Iran på hvorfor.

»Det er svært at se, hvad Iran skal bruge 60 procent beriget uran til, hvis det ikke er våben. I de fleste atomkraftværker bruger man uran beriget til mellem tre og fem procent. Der er enkelte undtagelser i forskningsreaktorer, hvor man bruger uran beriget op til 20 procent. Men 60 procent? Jeg kan godt forstå, at IAEA er bekymret,« siger Bent Lauritzen.

Truslen fra uskadt anlæg

Seniorforskeren forklarer, at berigelse af uran er en besværlig proces, der kræver tusinder af centrifuger og masser af tid. I naturligt forekommende uran udgør den interessante isotop U-235 blot 0,7 procent.

Når man varmer uran-hexafluorid op til gasform og centrifugerer den, vil den tungere u-235-isotop koncentrere sig i udkanten, og den kan man så suge ud. Ved at gentage processen får man langsomt renere og renere u-235-uran.

»Det, der er svært, og som tager lang tid, er at komme fra 0,7 procent u-235 til 60 procent. Når man først har nok 60 procent beriget uran, så tager det ikke så lang tid at nå til 90 procent. Det er derfor, at det er så bekymrende, at Iran har over 400 kilo allerede,« siger Bent Lauritzen.

Det mener Institute for Science and International Security (ISIS) også, og det er herfra oplysningen om de ni atombomber, som Netanyahu frygter, kommer.

I en fire dage gammel analyse, fra 9. juni, står der:

»Iran kan omdanne sit nuværende lager af 60 procent beriget uran til 233 kilo Weapon Grade Uranium (WGU) på tre uger i Fordows berigelsesfasciliteter, nok til ni atombomber med 25 kilo WGU pr. bombe«.

Og yderligere:

»Iran kan producere de første 25 kilo WGU på så lidt som to til tre dage«. 

I Forlow-anlægget alene.

Som ikke blev ramt under Israels angreb.

Næste angreb

Bent Lauritzen var for flere år siden med til at foretage lignende beregninger.

»Det ser rigtig nok ud. Jeg ved ikke så meget om våbenteknologi, og det er nok ikke helt simpelt at bygge selve bomben, men når det kommer til uran, så er Iran meget tæt på,« siger seniorforskeren.

Derfor forventer Bent Lauritzen uden nogen form for sikkerhedspolitisk ekspertise også, at der kommer flere angreb, for den trussel mod Israels overlevelse, som Netanyahu begrundede angrebet på Iran med, er ikke afmonteret.

»Mon ikke de angriber Forlow som det næste? Så vidt jeg ved, ligger anlægget beskyttet af klipper, så det er nok sværere at komme til,« siger han.

Hvad sker der, hvis man bomber et lager på over 400 kilo beriget uran?

»Ikke det store, vil jeg vurdere. Uran er et svagt radioaktivt stof. Det er fissionen og den store energiudladning, der er interessant, når man laver energi og bomber,« siger han.

»Men det er vel centrifugerne, som Israel skal forsøge at ødelægge, hvis de vil forhindre Iran i at komme videre i processen.«

88 atombomber på fem måneder

En del af den iranske uranberigelse fik Israel ram på.

Det bekræftede IAEAs generaldirektør med den rynkede pande, og han kunne med nogen lettelse berette, at der ikke var forhøjet stråling omkring anlægget i Natanz.

I Natanz beriger Iran også uran, og ifølge Institute for Science and International Security ville den samlede atombombetrussel have været en del større med intakte berigelsesfaciliteter i Natanz.

Tilsammen er der 14.689 avancerede centrifuger til uranberigelse i Natanz og Forlow, hvilket betyder, at de to anlæg tilsammen ville kunne:

»producere nok WGU til 11 atombomber den første måned, nok til 15 atombomber i slutningen af anden måned, 19 ved slutningen af tredje måned, 21 ved slutningen af fjerde måned og 22 ved slutningen af den femte måned,« som Institute for Science and International Security skriver.

Altså nok til i alt 88 atombomber med 25 kilo beriget uran i hver.

På blot fem måneder.

Om Iran så har våbenteknologien, er et åbent spørgsmål. Iran har så vidt vides endnu ikke foretaget prøvesprængninger.

I forbindelse med en brand i et rækkehus i Albertslund fredag eftermiddag er en person blevet kørt til hospitalet, oplyser politiet.

Der er tale om beboeren i rækkehuset, men vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi kan ved 18-tiden ikke sige noget om, hvorvidt skaderne er alvorlige.

Alarmen om branden på Hedemarksvænge blev slået klokken 16.19. Hovedstadens Beredskab har på det sociale medie X oplyst, at en person blev overdraget til akutberedskabet.

Desuden er en nabo kørt til undersøgelse for mulig røgforgiftning, oplyser politiet.

I øvrigt forsøger politiet at fastslå årsagen til ildens opståen.

/ritzau/

Natten til fredag blev Danmarks ambassadør i Israel, Thomas Winkler, vækket af en mobilalarm fra den israelske beredskabsstyrelse.

Her stod der, at alt var lukket ned som følge af det israelske angreb mod Iran, og at man skulle blive hjemme og være i nærheden af et beskyttelsesrum.

Det fortæller Thomas Winkler til Ritzau.

- Vi er vant til alarmer, men den, der kom i nat, var en meget skinger en af slagsen, fordi det var en national alarm. Normalt bliver alarmerne kun sendt til de områder, hvor man regner med, at noget styrter ned.

- Men fordi det var et angreb af den karakter, blev alarmen sendt ud til hele Israel, og derfor var det også lidt voldsommere, end det vi ellers er vant til, siger han.

Israel gennemførte natten til fredag et større angreb mod Iran, der varede flere timer. Ifølge Israels premierminister Benjamin Netanyahu var angrebet rettet mod iranske atomanlæg.

Fredag morgen svarede Iran igen ved at sende omkring 100 droner mod Israel. Alle droner blev ifølge Israel skudt ned.

I løbet af formiddagen blev udgangsforbuddet i Israel hævet, siger Thomas Winkler.

- Vi er gået fra at være på et meget højt beredskabsniveau til at være tilbage på det, som jeg vil kalde et almindeligt niveau.

- Jeg bor i det centrale Tel Aviv, og når jeg ser ud af mit vindue, så er det tilbage til det normale, siger han.

Men selv om man igen må gå ud, så bliver den danske ambassadør og hans medarbejdere indenfor.

- Vi ved jo ikke, hvad den nærmeste fremtid bringer, siger han.

I Teheran i Iran er situationen også relativ normal. Det siger Danmarks ambassadør i Iran, Søren Jacobsen, til DR.

- Det er klart, at dem, som bor tæt på et af nedslagsområderne, selvfølgelig er rystede, siger han til mediet.

Han blev vækket natten til fredag til lyden af luftskyts og nedslag i Teheran.

Efterfølgende gik Søren Jacobsen i gang med at sikre sig, at øvrige udsendte og deres familier var i god behold.

/ritzau/

Snart skal det ikke være muligt at køre en benzin- eller dieselbil ind på store dele af Vesterbro i København.

Indre Vesterbro skal nemlig være en såkaldt nulemissionszone fra 2027, hvis det står til teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod (EL), der har lavet en politisk indstilling til Københavns Kommune.

Formålet med forslaget er især at nedbringe mængden af sundhedsskadelige partikler i hovedstadens luft, forklarer Line Barfod til Altinget.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan luftkvaliteten i København er udfordret, men stadig bedre, end den har været, netop fordi Danmark i 1990 som det første land i det daværende EF indførte lovkrav om katalysatorer, der renser bilers udstødningsluft.

Og hvordan stærkt sundhedsfarlig bly i benzin i 1994 fuldstændig forsvandt fra landets tankstationer, og nogenlunde samtidig begyndte man på landets kulkraftværker at rense røgen, før den lagde sig som en svovlholdig dyne over dele af nationen.

Indstillingen fra EL-borgmesteren skal behandles på rådhuset på mandag, men forslaget møder på forhånd opbakning fra Niels E. Bjerrum, der er Socialdemokratiets politiske ordfører i København.

Ordføreren tager dog alligevel forbehold for, at spørgsmålet endnu ikke er blevet diskuteret i den socialdemokratiske gruppe på rådhuset.

Men det er ikke alle, der ser lige så begejstret på forslaget. 

Bilisternes interesseorganisation, FDM, savner et blik for de trafikale konsekvenser, der vil komme fra en sådan nulemissionszone i et så centralt område af København.

For den negative side af en sådan zone fører ifølge beregninger også til flere tusinde kilometers omvejskørsel hver eneste dag.

Mange kilometers omvejskørsel

En nulemissionszone på Indre Vesterbro vil påvirke både trafikken og danskernes bilvalg, så man på den måde kan sænke udledningen af drivhusgasser og skadelige luftpartikler.

Det konkluderer konsulenthuset COWI, der har udarbejdet en rapport om nulemissionszoner til Københavns Kommune. 

Ved at indføre en sådan zone på Vesterbro vil man ifølge konsulenthusets beregninger kunne reducere antallet af kørte kilometer med fossile biler med 115 millioner kilometer.

Og man vil kunne spare 17.400 ton CO₂ i 2027 som resultat af indførelsen af zonen på Vesterbro, mens partikelforureningen kan nedbringes svarende til en samfundsøkonomisk værdi på 12 millioner kroner årligt.

Men der er også en bagside af den flotte mønt.

En nulemissionszone på Vesterbro vil også ifølge beregningerne føre til knap 11.000 kilometers omkørsel hver eneste dag, fordi fossile bilister bliver tvunget til at køre uden om Vesterbro. Og også parkeringsforholdene uden for zonen vil blive presset.

»De mangler fuldstændig at beskrive de privatøkonomiske omkostninger for alle dem, der kommer til at droppe ture, får mere bøvl eller bliver nødt til at skifte bil i utide,« siger Torben Lund Kudsk, der er politisk chef i FDM, til Altinget.

Der har længe været gnidninger mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Man skal være usandsynlig tonedøv for ikke at kunne konstatere, at Trump den ene gang efter den anden bad Netanyahu om at holde sig tilbage og ikke angribe Irans atomare kapaciteter. 

I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

Men den israelske premierminister blæste på alle anmodninger fra sin vigtigste allieret og gennemførte angreb mod Iran – angreb, som USA meget hurtigt distancerede sig fra.

Man mente i Washington, at der stadig var håb om, at forhandlingerne med Iran om at forhindre, at landet blev en atommagt, kunne lykkes.

USAs udenrigsminister, Marco Rubio, var ganske tydelig, da han sagde, at der ikke var nogen former for amerikansk indblanding i angrebet mod Iran. Om den kontante afvisning af amerikansk medvirken var et forsøg på at forhindre iranske angreb mod amerikanske baser i området, eller om det var en reel afstandtagen til angrebet i det hele taget, står lidt hen i det uvisse.

USA støtter ikke

Men det er klart, at Trump ikke ønskede angrebet på nuværende tidspunkt. Derfor føjer det sig til de spekulationer, der længe har været om, at forholdet til den israelske premierminister ikke er godt. Trump besøgte for nylig blandt andet Saudi-Arabien, men undlod et besøg i Israel. 

Det blev bemærket i Jerusalem.

Flere amerikanske analytikere påpeger det paradoksale i, at Trump så ivrigt har forfulgt forhandlingens vej med Iran i atomspørgsmålet, når han i sin første præsidentperiode forkastede den aftale, som præsident Barack Obama med stort besvær havde indgået med Iran i 2015 – i øvrigt støttet ikke alene af europæerne, men også af Rusland og Kina.

Atomaftalen var i første omgang en succes, idet Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, i flere år derefter kunne konkludere, at iranerne overholdt aftalerne. Efter at Trump forlod aftalerne, blev de langsomt udhulet, selvom europæerne holdt ved.

Torsdag lækkede så IAEAs nylige rapport til en række medier. Den var nedslående. Ikke alene var iranerne i gang med at berige uran til et niveau, hvor man kunne producere atomvåben. De var også holdt helt op med at besvare spørgsmål fra organisationen. 

Forhandlingens vej

Dermed havde Israel fået foræret en ekstra undskyldning for at iværksætte bombardementet nu, selvom der lød advarende ord fra Trump.

Men hvorfor valgte Trump forhandlingens vej med Iran og dermed lagde sig tæt op ad Obamas Iran-kurs, som han i den grad har fordømt og hånet. 

Det skete formentlig af flere grunde. 

Dels ønsker den amerikanske præsident ikke at blive involveret i Mellemøsten mere. Erfaringerne fra Irak-krigen har været brutale, og den amerikanske befolkning vil ikke mere krig med USA som deltager.

Dels ønsker Trump en fredelig udvikling med et stærkt samarbejde med en række Golf-lande, med Saudi-Arabien i spidsen. 

Ingen af disse lande er venner med Iran. Men hvis iranerne anskaffer sig atomvåben, så vil der bryde et atomkampløb ud, som ingen er interesseret i. Slet ikke israelerne. Og Trumps rådgivere har åbenbart bedømt, at Iran selv ville være interesseret i en aftale, så en række sanktioner igen kunne blive ophævet.

Uden en aftale med Iran ville Trumps øvrige planer falde til jorden. De tilnærmelser, der på en række områder har været mellem de to ærkefjender Saudi-Arabien og Iran, ville falde totalt til jorden. Dermed ville fredsudsigterne fordufte.

Netanyahu sætter foden ned

Nu har Netanyahu bremset alle forhandlinger med angrebene. Selvom der givetvis har været indenrigspolitiske overvejelser ind over premierministerens bord for at gennemføre angrebene nu, så må man konstatere, at Israel i mere end ti år har advaret om, at det måtte ske. 

Israel har aldrig ét eneste sekund troet på Irans fredelige hensigter. Målet for Iran var og er Israels udryddelse. 

Det ved Trump lige så godt som Netanyahu.

Men det har påført Trump et enormt pres, fordi han også har problemer med fredsforhandlingerne med russerne om Ukraine. 

Forhandlinger kommer ingen vegne. Tværtimod står de to parter længere fra hinanden end tidligere.

Trumps forsøg på at få en fredelig udvikling i gang i Mellemøsten er også slået fejl. Israel fortsætter angrebene i Gaza, og der er ingen tegn på, at Hamas har tænkt sig at overgive sig og frigive gidslerne. 

Så Israels krig mod Iran har påført Trump endnu et dilemma. Det kan udvikle sig katastrofalt for hans ønske om ikke-indblanding i Mellemøsten.

Kristian Mouritzen er Berlingskes internationale analytiker

Graffiti med budskabet "Fuck Vejen" vækker stærke reaktioner

Når frivillige gider bruge en fridag på en våd byggeplads, vidner det om en særlig vilje. For Dennis Korsgaard og andre handler det om langt mere end mursten og brædder.

En 42-årig mand forsøgte natten til fredag at smadre sig vej ind i cykelforretningen Cykelpusher i Kolding. Han mislykkedes med opgaven og blev anholdt, fordi en årvågen dørmand skred til handling.

Nicklas fra Skodborg havde glædet sig til en sommer på vandet, og til at cruise rundt sammen med vennerne ved Kolding – nu er hans nyindkøbte Quicksilver båd sporløst forsvundet.

Inden Suspekt går på scenen og festen for alvor bryder løs, har flere hundrede festivalgæster allerede indtaget Nordals med telte, høj musik og vilde minder. Nogle af dem har været med i et årti – og én ting går igen hvert år.