Nyheder

Ejer af ejendom, der blev revet ned, siger, at det er hans tagplader, der lå efterladt. LM Multiservices nægter.

Det kan få konsekvenser for dem, der ikke bliver vaccineret, lyder det.

På bare et halvt år har 22 butiks- og supermarkedskæder indgået frivillige aftaler om toiletkortet.

Regeringen vil give politiet lov til at bruge deepfakes, men professorer ser flere problemstillinger i forslaget.

Rapport om klimaforandringer, vandstandsstigninger og hyppigere og større stormfloder bekymrer kerteminderne.

Lolland og Kerteminde - som er med i ny rapport om fremtidens stormfloder - har problemer med at finansiere klimatilpasning.

Ni mænd med relation til Bandidos kræves mandag varetægtsfængslet ved Retten i Glostrup. De nægter sig skyldige.

Felix Beijmo sætter ord på sammenstødet med Jesper Sørensen og roser Brøndby-træneren for at indrømme sin fejl

I de fire år, Donald Trump var præsident i USA, pressede han og familien Secret Service helt til bristepunktet

Throne håber, at de med deres toilet-kamera kan gøre husets bedste sæde til en sand oase af vigtig sundhedsdata

DR's meteorolog Louise Gade Sig hylder sit idol, DR-legenden Henrik Voldborg

Brøndby IF's anfører, Jacob Rasmussen, vidste ikke, at cheftræner Jesper Sørensen fik rødt kort efter slutfløjt mod AGF

- Han burde ikke blive taget fat i af modstanderens træner. Det var min fejl, lyder det fra Brøndby IF's cheftræner, efter bataljen mellem ham og Beijmo kostede sidstnævnte en udvisning

Opdagelsen kan måske føre til ny indsigt i menneskers hørelse

Perus ekspræsident Alejandro Toledo er mandag blevet idømt 20 år og seks måneders fængsel for at have modtaget bestikkelse fra det brasilianske byggeselskab Odebrecht.

Toledo var præsident for Peru fra 2001 til 2006. I denne periode modtog han 35 millioner dollar i bestikkelse fra firmaet Odebrecht.

Det svarer til omkring 240 millioner kroner.

Til gengæld sørgede Toledo for, at det brasilianske byggeselskab fik kontrakt på at bygge den vej, der i dag forbinder Perus sydlige kyst med et område i Amazonas i det vestlige Brasilien.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er Toledo også fundet skyldig i hvidvask af penge.

Ekspræsidenten har under retssagen, der har varet omkring et år, afvist at have gjort noget forkert.

Odebrecht, der i dag har skiftet navn til Novonor, blev centrum for Latinamerikas største korruptionsskandale, da selskabet i 2016 erkendte at have bestukket embedsmænd i flere lande for at sikre lukrative byggekontrakter.

Toledo, der er syg med kræft, har anmodet om at afsone dommen i sit hjem.

- Lad mig blive rask eller dø hjemme, sagde han under retssagen i sidste uge.

Ekspræsidenten blev i april sidste år udleveret fra USA til retsforfølgelse i Peru, efter anklagerne om korruption og hvidvask af penge.

Udleveringen skete efter han i flere år havde kæmpet imod Perus anmodninger om at få ham udleveret. Anmodningerne havde stået på siden 2018.

Yderligere to tidligere peruanske præsidenter, Pedro Pablo Kuczynski og Ollanta Humala, bliver i øjeblikket efterforsket i sagen.

Endnu en korruptionsanklaget ekspræsident, Alan Garcia, tog sit eget liv, da politiet i 2019 skulle til at anholde ham for hans rolle i Odebrecht-skandalen.

Den tidligere peruanske præsident Alberto Fujimori blev i 2009 idømt 25 års fængsel for korruption og brud på menneskerettigheder. Han døde i september efter længere tids kræftsygdom.

/ritzau/Reuters

Det meste af Cubas hovedstad, Havana, har mandag aften fået strømmen tilbage.

Det oplyser landets minister for energi og mineindustri, Vicente de la O Levy.

Befolkningen i Cuba har i flere dage været ramt af et landsdækkende strømnedbrud.

Søndag aften gik den tropiske storm Oscar tilmed i land i Cuba, hvor den siden har hærget den østlige del af øen og besværliggjort genoprettelsen af strømforsyningen.

Det meste af Cubas østlige spids har fortsat ikke strøm som følge af adskillige strømnedbrud over de seneste fire dage.

Teknikere arbejder omhyggeligt på at undgå endnu et strømnedbrud under de "komplekse" omstændigheder, siger Vicente de la o Levy.

- Det sidste vi ønsker er, at vi som en konsekvens af ødelagt strømledning lider endnu et strømnedbrud, lyder det.

Strømmen er genoprettet i omkring 89 procent af Havana. Tilmed er strømmen genoprettet i nogle afsidesliggende provinser, efter at landets største kraftværk, Antonio Guiteras-kraftværket, er oppe at køre igen.

Cubas kommunistiske regering lukkede skoler og ikkeessentiel industri onsdag, mens der blev arbejdet på at genoprette strømmen.

Energiforsyningschef Lazaro Guerra oplyser, at der gøres fremskridt - men advarede samtidig mod, at det kommer til at tage tid at komme helt i mål.

- Vi kan ikke forvente, at alt strøm kommer tilbage, når systemerne er kommet online igen, siger han.

Den landsdækkende strømafbrydelse ramte Cuba fredag, efter at Antonio Guiteras-kraftværket satte ud kort før middag.

Lørdag blev elforsyningen delvist genoprettet, før den kollapsede igen.

I flere måneder har der i Cuba været gentagne strømafbrydelser - ofte op til 10 til 20 timer om dagen over det meste af landet.

Den cubanske regering siger, at elnettet, der længe har været tæt på at kollapse, har nået et kritisk punkt. Årsagerne er, at infrastrukturen er forældet og at der er mangel på brændstof.

Cubas største olieleverandør Venezuela samt Rusland og Mexico har alle reduceret forsendelserne af brændstof, der driver Cubas oliefyrede anlæg.

/ritzau/Reuters

Det vil være både "farligt og meget bekymrende", hvis Nordkorea er i gang med at sende soldater til Rusland med henblik på at indsætte dem på slagmarken i Ukraine.

Det siger Robert Wood, der er USA's viceambassadør i FN, på et møde i FN's Sikkerhedsråd.

- Vi rådfører os med vores allierede og samarbejdspartnere om konsekvenserne af et så drastisk skridt, siger Wood.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har beskyldt Nordkorea for at være i gang med at forberede afsendelsen af 10.000 soldater til Rusland.

- Disse styrker forventes at være klar til at træde ind i krigen mod Ukraine fra første november, sagde Ukraines ambassadør i FN, Serhij Kyslytsia, mandag under et møde i Sikkerhedsrådet.

I sidste uge lød det fra den sydkoreanske efterretningstjeneste (NIS), at Nordkorea havde sendt en hærenhed på 1500 soldater til Vladivostok i det østlige Rusland, og at der snart vil blive sendt flere soldater afsted.

Ifølge NIS vil styrkerne modtage træning, hvorefter de bliver indsat ved frontlinjen i krigen mod Ukraine.

- Hvis det er sandt, er det en farlig og bekymrende udvikling og en tydelig styrkelse af det militære forhold mellem DPRK og Rusland, siger Wood om meldingerne.

DPRK henviser til Nordkoreas officielle navn, Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

Kreml afviste mandag at svare på et direkte spørgsmål om, hvorvidt nordkoreanske soldater skulle udsendes for at kæmpe i Ukraine.

Talsmand for den russiske regering Dmitrij Peskov afviste desuden, at Ruslands samarbejde med Nordkorea var rettet mod tredjelande.

Ruslands FN-ambassadør, Vassily Nebenzia, beskyldte på mødet i Sikkerhedsrådet de vestlige lande for at være "distraheret af at sprede skræmmekampagner med iranske, kinesiske og koreanske bøhmænd, hver især mere absurde end den foregående".

/ritzau/Reuters

Tre mennesker er blevet dræbt under russiske angreb på byen Zaporizjzja i det sydlige Ukraine. Yderligere tre er blevet dræbt i Donetsk-regionen nær frontlinjen.

Det oplyser regionale guvernører i Ukraine ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag aften.

Guvernøren i Zaporizjzja, Ivan Fedorov, skriver på beskedtjenesten Telegram, at et angreb på et beboelsesområde mandag morgen dræbte tre mennesker.

I Donetsk, som ligger længere mod øst, blev to mennesker dræbt i byen Myrnohrad. Det oplyser guvernøren i Donetsk, Vadym Filasjkin.

Myrnohrad ligger øst for byen Pokrovsk. Begge de to byer fungerer som vigtige logistikcentre for de ukrainske styrker.

En person er mandag blevet dræbt i byen Kurakhove, som også er et fokuspunkt for militær aktivitet på østfronten.

Reuters påpeger, at guvernørernes meldinger om dræbte ikke uafhængigt kan verificeres.

Rusland afviser, at det bevidst angriber civile, men det har regelmæssigt affyret missiler og droner mod landsbyer og byer langt bag frontlinjen.

Russiske styrker invaderede Ukraine den 24. februar 2022.

Ruslands begrundelse var, at Ukraine skulle "afnazificeres".

Desuden mente Rusland, at befolkningen i to prorussiske provinser i Donbas-regionen skulle beskyttes mod folkedrab.

Det vides ikke, præcis hvor mange der er blevet dræbt i krigen i Ukraine.

Både amerikanske og ukrainske tal anslår, at mindst 500.000 ukrainere og russere tilsammen har mistet livet.

I september skrev den amerikanske avis The Wall Street Journal, at omkring en million har mistet livet.

/ritzau/Reuters

Mindst fire mennesker er blevet dræbt under et israelsk luftangreb på et nabolag i Libanons hovedstad, Beirut, som ligger nær byens største offentlige hospital Rafik Hariri.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium mandag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En af de dræbte er ifølge ministeriet et barn. 24 mennesker er sårede, lyder det.

Israel har ikke kommenteret meldingen.

Libanons statslige nyhedsbureau (NNA) skriver ifølge AFP, at Israel mandag aften har angrebet nabolaget Haret Hreik, som ligger nær hospitalet Rafik Hariri i Jnah.

Israel har desuden angrebet Ouzai-distriktet, lyder det.

- Et israelsk luftangreb ramte i Ouzai. Det er første gang, at Ouzai-distriktet er blevet ramt, siden Israel begyndte at angribe i Libanon, skriver NNA.

Angrebene skulle være sket kort tid efter, at Israels militær (IDF) bad indbyggerne i flere libanesiske distrikter om at evakuere områderne.

Israel siger mandag, at det har ramt omkring 300 Hizbollah-mål i Libanon over de seneste 24 timer.

Ifølge Israels militær er en underjordisk krypt med mange millioner dollar i kontanter og guld blandt næsten 30 mål med tilknytning til firmaet al-Qard al-Hassan.

Firmaet har efter sigende forbindelser til Hizbollah og "pengene i krypten blev brugt til at finansiere Hizbollahs angreb på Israel". Det siger den israelske militærtalsmand Daniel Hagari.

/ritzau/

Italiens regering har mandag vedtaget lovgivning, der skal forsøge at holde liv i en plan om at sende asylansøgere til Albanien.

Fredag afgjorde en domstol i Italien, at 12 migranter, som var bragt til et migrantcenter i Albanien, skulle bringes tilbage til Italien.

Årsagen var, at deres oprindelseslande - Egypten og Bangladesh - ikke kunne anses som sikre.

Afgørelsen satte spørgsmålstegn ved hele regeringsplanen.

Domstolen i Rom tog udgangspunkt i en nylig dom fra EU-Domstolen, som havde fastslået, at lande uden for EU ikke kan erklæres som sikre, medmindre hele landets territorie vurderes at være sikkert.

Regeringen forsøger nu at komme uden om den uforudsete udfordring ved at opgradere den juridiske status, som en liste over sikre lande har.

Hvor landelisten tidligere var et ministerielt dekret, bliver den nu gjort til egentlig lovgivning.

Formodningen er, at det vil gøre det sværere for domstole at udfordre dens gyldighed.

Derudover fjernes tre lande fra listen. Det drejer sig om Nigeria, Colombia og Cameroun, hvor der er bekymringer for sikkerhedssituationen.

Aftalen mellem Italien og Albanien siger, at migranter fra en liste over lande, der regnes for sikre, kan bringes til Albanien, hvis de søger asyl.

De skal opholde sig i Albanien, mens asylprocessen i Italien foregår.

Italiens flåde og kystvagt kan dermed sejle migranter, de samler op på Middelhavet, til Albanien i stedet for til en italiensk havn.

Migranterne undersøges på skibene. Hvis de kommer fra et af de lande, som Italien regner for sikre, og de vil søge asyl, skal de til Albanien.

Hvis det er åbenlyst sårbare migranter, kommer de til Italien.

/ritzau/Reuters

En miljøkatastrofe i Brasilien i 2015 kan ende med at udløse en stor milliarderstatning, som skal fordeles blandt tusindvis af mennesker.

Mandag er en retssag gået i gang ved domstolen High Court i London.

Den skal fastslå, om det australske mineselskab BHP har en del af ansvaret for et dæmningkollaps, som kostede 19 mennesker livet.

Kollapset medførte, at enorme mængder giftigt og mudret spildevand oversvømmede landsbyer og skove. Hundredvis mistede deres hjem.

Dæmningen lå ved en jernmalmmine i bjergene i delstaten Minas Gerais. Minen blev drevet af selskabet Samarco, som BHP og det brasilianske mineselskab Vale ejer.

BHP havde hovedkvarter både i Storbritannien og Australien, da katastrofen indtraf.

Sagen i London er en civil retssag.

Det anslås, at der i alt kræves erstatninger i sagen for 36 millioner pund - altså over 322 milliarder kroner.

Det sker på vegne af over 620.000 sagsøgere, som blandt andet omfatter 46 brasilianske kommuner, flere selskaber og oprindelige folk.

- Der er gået næsten ni år nu, og ingen er blevet stillet til ansvar, sagde Tom Goodhead fra advokatselskabet Pogust Goodhead, der fører sagen, uden for domstolen.

- Der er godt nok ikke tale om en straffesag, men det er en måde at stille selskabet til ansvar på, tilføjede han.

Også pårørende til ofre var mødt op på retssagens første dag.

- Vil de få retfærdighed?, stod der på et banner med billeder af de døde.

I en anden sag i Brasilien har Vale og BHP tilbudt at betale erstatninger svarende til omkring godt og vel 200 milliarder kroner.

Tragedien, som fandt sted i byen Mariana, gjorde, at næsten 45 millioner kubikmeter af det giftige mudder fra minen blev spredt over et stort område. 39 byer blev oversvømmet, og over 600 mennesker blev gjort hjemløse.

Tusindvis af dyr døde. Mudderet havde store konsekvenser for beskyttet tropisk regnskov.

Den første del af sagen står til at vare frem til marts og skal fastslå BHP's mulige ansvar for katastrofen.

Kan det store australske mineselskab stilles til ansvar, vil en anden retssag forløbe frem til oktober 2026 for at fastslå erstatningen.

/ritzau/AFP

Gennem det seneste halve år er adskillige ansatte og tidligere ansatte stået frem med historier om elendigt arbejdsmiljø flere steder i kommunen. Og flere af dem har mærket det, der i mange år har vær…

Retten i Kolding behandler i disse dage sagen mod en 74-årig plejehjemsbeboer fra Christiansfeld. Manden lider af demens og er tiltalt for at have udøvet grov vold mod en 99-årig medbeboer, han pludse…

I Aabenraa Kommune er skattepengene blandt andet smidt i våben, brud på menneskerettigheder og usunde fødevarer. Få det fulde overblik over de problematiske selskaber her.

Kommuner i Syd- og Sønderjylland har investeret borgernes skattekroner i selskaber, som er sortlistet af adskillige pengeinstitutter og FN for at bidrage til blandt andet udvikling af atomvåben og kly…

249 forældre har sendt bekymringsbrev til Billund Kommune angående deres børns skole. Viceskolelederen har sagt op. Nu er lederen hjemsendt.

Familie med to små børn fortæller, at de i tre dage ikke fik rengjort deres hotelværelse.

I løbet af de kommende uger bliver Københavns Havn et stenrev rigere.

Sidste år blev Køge Bugt ramt af en voldsom stormflod - et fænomen, der forventes mange flere af i fremtiden.

Den omfattende og flerårige renovering af Lyngby-Taarbæk Kommunes rådhus i Lyngby står til at blive 138 millioner kroner end forventet.

To kvinder i Vanløse har en underbo, der følger efter dem og andre unge piger. Utryghedsskabende naboer gør hvert år livet surt for flere lejere i hovedstadsområdet.

På tirsdag i næste uge sker det, Københavns Universitet har ventet alt for længe på, når kong Frederik skal indvie den fem milliarder kroner dyre Niels Bohr Bygning, der er hele otte år forsinket.

Et dagslangt grundlovsforhør handler om krypterede drabsplaner i en dødelig konflikt mellem NNV og Bandidos.