Nyheder

Det norske vejvæsen har gjort brug af en særlig norsk regel for at udelukke det italienske byggeselskab Itinera fra at byde på milliardprojekt. Advokat forklarer, hvad den går ud på.

Bornholms borgmester er ude af politik på ubestemt tid.

Det har ikke været planlagt, at Anders Lund Madsen skulle have otte børn. Og så alligevel. For der er én helt særlig ting, der gør, at han er glad for, at det blev sådan.

Det er paradoksalt, at Danmark går den modsatte vej, lyder det.

Antallet af nyfødte børn i Danmark har nået endnu et historisk lavpunkt. Men ingen kender årsagen til, hvorfor flere og flere fravælger forældreskabet.

Tyskland vil fra i dag og et halvt år frem kontrollere pas gennem stikprøver ved alle grænser - også den danske.

Lobbyister førte pennen på borgmestres debatindlæg, hvilket forskere kalder problematisk.

Den franske skuespiller Vincent Cassel skal være far for fjerde gang

En mand er død efter en arbejdsulykke i Gentofte

Rasmus Højlund kommer ikke i aktion, når Manchester United tirsdag aften møder Barnsley i Carabao Cuppen. Danskeren er fortsat ude med skade

Luca Salvadori mistede på tragisk vis sit liv, da han var involveret i en ulykke under et løb, der foregik i Tyskland

Ifølge Donald Trump er Kamala Harris og Joe Bidens retorik skyld i det formodede attentatforsøg mod ham

Sigtelser giver myndigheder mulighed for at tilbageholde den mistænkte bag formodede attentatplaner mod Trump

AaB-træner Menno van Dam tager bladet fra munden og svarer tilbage på en harsk kritik fra Viaplay-eksperten Peter Sørensen

Den britiske premierministers hustru, Victoria Starmer, er ikke just en kvinde, der har lyst til at være i centrum i den britiske presse.

Siden hendes mand, Keir Starmer, blev valgt som Labours partileder i april 2020 har hun kun vist sig offentligt ved hans side en håndfuld gange. 

Ifølge flere medier frygtede hun da også overgangen fra parrets private hjem i London til Downing Street 10, hvor kameraerne og medierne mildest talt står klar lige uden for døren.

Men på trods af sin private og reserverede personlighed måtte hun alligevel vise sig fra sin bedste side, da familien officielt flyttede ind i premierministerboligen efter Labours valgsejr 5. juli. Her iførte hun sig en rød Labour-farvet kjole til 275 pund – svarende til 2.400 kroner.

Med den entré til Downing Street har hun fået lige præcis den hovedrolle, som hun for alt i verden ville undgå.

Victoria Starmer befinder sig – kun tre måneder inde i sin mands regeringsperiode – i midten af en politisk storm, der kan vise sig at blive en hovedpine for hendes mand.

Dét, alle briterne spørger sig selv om nu, er ikke kun, hvad premierministerens hustru har på. Det væsentlige spørgsmål er, hvem der har betalt for det tøj, som hun er iført.

Ifølge Sunday Times har premierministeren nemlig glemt at deklarere, at hans hustru har modtaget donationer i form af tøj for over 40.000 kroner. Derudover har hun fået tildelt en personlig »shopper«, som ligeledes er betalt af en fremtrædende Labour-donor.

Med dét har premierministeren brudt klare parlamentariske regler:

Gaver og donationer til parlamentsmedlemmer, kandidater – eller i dette tilfælde deres respektive partnere – skal deklareres inden for 28 dage. 

Briller og tøj for hundredtusinde

Bag donationerne står milliardæren, Waheed Alli. 

En tidligere formand for modeforhandleren ASOS, medieentreprenør og politiker i selvsamme parti.

Alli er en fremtrædende Labour-støtte, der i særdeleshed har haft den store pung fremme, når det gjaldt den økonomiske støtte til partiet og Keir Starmer selv.

Ifølge The Sunday Times har Alli doneret næsten otte millioner kroner til partiet de sidste tyve år. 

I de seneste år har det taget fart; Alene siden 2020 har han doneret fire millioner kroner til partiet og Starmer. 

Alene i år har milliardæren doneret tøj og briller for 165.000 kroner til premierministeren.

Det vakte da også den britiske presses interesse, da Starmer under valget blev set med et par briller til 4.400 kroner fra det danske mærke Lindberg.

Ifølge Financial Times har Keir Starmer i alt taget imod personlige donationer fra forskellige Labour-donorer for næsten 700.000 kroner – herunder billetter til over 20 fodboldkampe. 

De donationer har Keir Starmer deklareret – han glemte dog, at hans hustru er underlagt de samme regler som hans parti og ham selv. 

En almindelig misforståelse

Ifølge udenrigsministeren David Lammy – Starmers partifælle, som også har modtaget donationer fra Alli – er der altså blot tale om en misforståelse, forklarer han til BBC.

Da Keir Starmer indtog kontoret i Downing Street i juli, modtog han råd, der ifølge Starmer selv, tydede på, at han ikke behøvede at deklarere de donationer, som hans hustru havde modtaget.

Han forsøgte ellers tirsdag i forrige uge at dobbelttjekke, om det virkelig kunne være rigtigt. Her viste det sig: Reglerne forpligter premierministeren til at deklarere donationer givet til både ham selv og hans hustru.

»Det er ikke et spørgsmål om gennemsigtighed. Han forsøger at være gennemsigtig,« lød det fra David Lammy, der også forklarede at parret modtog donationerne, så de »kunne vise sig fra deres bedste side til det britiske folk«.

»Passes for glasses«

Det besynderlige i sagen stopper dog ikke ved de personlige donationer og de manglende deklareringer. 

Kort efter Keir Starmers valgsejr formåede Waheed Alli at erhverve sig et sikkerhedskort, der gav ham adgang til Downing Streets have. En adgang, der sjældent gives til andre end politiske rådgivere eller embedsmænd.

Det kort brugte Alli, da han agerede vært for omtrent 50 donorer og andre gæster i anledningen af en fest i premierministerboligen. 

Labour kunne på daværende tidspunkt ikke give et klart svar på, hvorfor Alli skulle have adgang til boligen.

De understregede dog, at det midlertidige pas var blevet returneret, efter historien ramte pressen – som flere medier døbte »passes for glasses«, adgangskort for briller. 

Hvorfor Waheed Alli i det hele taget fik et adgangskort er stadig et mysterium.

Anklagerne om hykleri

Det er i sig selv ikke besynderligt, at politikere og britiske premierministerkandidater modtager donationer – så længe det deklareres. 

Men oppositionen har fået en sag, som de kan bruge mod premierministeren.

Hvad der nu for oppositionen klinger hult i Starmers tilfælde er, at han ifølge dem er blevet præcis dét, som han lovede at bekæmpe, da han selv var i opposition til det tidligere konservative regeringsparti. 

Før Starmer trådte til som premierminister, markerede han sig særligt ved rutinemæssigt at kritisere ekspremierminister Boris Johnson og De Konservative, for deres afhængighed af politiske donorer. 

Dengang beskyldte Starmer De Konservative for at give partidonorer kontrakter, job og »adgang for penge.«

Nu – kun ti uger inde i sin regeringsperiode – står Starmer ansigt til ansigt med de selvsamme anklager, som han lovede, at rydde op i.

Oppositionen har åbenlyst ikke tænkt sig at se gennem fingre med, at Keir Starmer har forbrudt sig på reglerne – misforståelse af reglerne eller ej.

En talsmand for Det Konservative Parti udtaler ifølge Sunday Times:

»Det har kun taget ti uger for Keir Starmer at komme til at stå over for en undersøgelse for sin adfærd. Efter at have stået over for beskyldninger om kammerateri og nu tilsyneladende alvorlige brud på parlamentariske regler, har vi brug for en endegyldig undersøgelse af skandalen om passes for glasses.« 

De Konservative har dermed krævet en undersøgelse af Starmers forbindelser til milliardæren Alli.

En 35-årig mand fra Korsør er mandag eftermiddag omkommet i en arbejdsulykke i Gentofte.

Ulykken skete, da manden var i gang med vejarbejde ved Gentoftegade og Brogårdsvej. Det fortæller vagtchef Jakob Tofte fra Nordsjællands Politi.

Manden befandt sig i et udgravet hul, da en jernplade væltede ned over ham.

- En plade falder ned over ham, og han afgår ved døden, siger vagtchefen.

Nordsjællands Politi fik meldingen om ulykken klokken 14.44, og politiet har foretaget undersøgelser stedet.

Også Arbejdstilsynet har lavet undersøgelser, da der er tale om en arbejdsulykke.

Endnu er det uvist, hvorfor jernpladen væltede.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvorfor pladen vælter, siger Jakob Tofte.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Irans moralpoliti skal ikke "genere" landets kvinder, siger landets nye præsident, Masoud Pezeshkian.

Han lover at bruge sine beføjelser til at sikre, at det ikke sker, siger han på en pressekonference mandag.

- Moralpolitiet skulle ikke konfrontere (kvinder, red.). Jeg vil følge op, så de ikke genererer (dem, red.), siger Pezeshkian.

Udtalelsen kommer på toårsdagen for, at den 22-årige kurdisk-iranske kvinde Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt.

Amini blev anholdt af Irans moralpoliti i midten af september 2022 for at have taget for let på landets strenge lovgivning for kvinders klædedragter.

Hun døde i politiets varetægt den 16. september 2022.

Hendes død udløste voldsomme protester mod det religiøse styre i den islamiske republik.

Ifølge menneskerettighedsgrupper blev mindst 551 mennesker dræbt af sikkerhedsstyrkerne, og tusinder blev anholdt under de flere måneder lange uroligheder og protester i kølvandet på Mahsa Aminis død.

Ti mænd blev henrettet for deres deltagelse i protesterne. Den seneste var Gholamreza Rasaei, som blev hængt i august.

Han var dømt for at have dræbt et medlem af Irans magtfulde Revolutionsgarde. Men aktivister siger, at han blev udsat for tortur og presset til at tilstå.

Irans nye præsident Pezeshkian afløste den ultrakonservative præsident Ebrahim Raisi, som blev dræbt i et helikopterstyrt i maj.

Den 69-årige tidligere hjertekirurg betragtes som den mest moderate af de kandidater, der fik lov at stille op til præsidentvalget i Iran i juli.

Han gik til valg på løfter om blandt andet at forbedre forholdet til Vesten samt droppe Irans krav om, at kvinder skal bære tørklæde.

Mandag holdt han for første gang en længere pressekonference for både iranske og internationale medier.

/ritzau/AFP

Begejstringen ville ingen ende tage, da dommeren i Parken fløjtede kampen af forrige søndag.

For anden gang på en uge kunne det danske landshold forlade banen som sejrherrer, og det med en ny mand ved roret.

Lars Knudsen blev den usandsynlige helt, for de fleste var kritiske, da det blev meldt ud, at han skulle vikariere for stressramte Morten Wieghorst på posten som midlertidig landstræner.

Nu mener mange, at to sejre mod to stærke hold – og iscenesættelsen af flere helt nye spillere – bør få DBU til at overveje vikaren til den permanente stilling.

I mellemtiden er Morten Wieghorst blevet rask nok til at være med igen.

Og det har sat DBUs fodbolddirektør Peter Møller i en vanskelig situation frem mod de næste kampe mod Schweiz og de spanske europamestre i oktober.

Løsningen er blevet en mellemting, hvor Lars Knudsen fortsætter som landstræner, mens Morten Wieghorst støder til som assistent.

Den midlertidige landstræner bliver altså assistent for sin egen vikar.

DBU har ikke meldt noget ud om, hvad planen er for kampene i november – og derfor heller ikke noget om, hvem der efter nytår skal føre Danmark gennem kvalifikationen til VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico i 2026.

I realiteten er der dog kun tre scenarier.

#1 – Lars Knudsen fortsætter

Efter sommerens EM-slutrunde og Kasper Hjulmands afgang var begejstringen for landsholdet ved at ebbe ud.

På trods af det gode vejr var der således kun 26.000 tilskuere i Parken til kampen mod Schweiz – det suverænt laveste antal siden 2019, hvis man fraregner tiden med restriktioner mod coronavirus.

Samtidig blev holdet ledet af en ukendt aalborgenser med speciale i dødbolde ved navn Lars Knudsen.

Der skulle dog ikke mere end en sejr og en debutantscoring fra 19-årige Patrick Dorgu til at genantænde danskerne.

Den efterfølgende kamp mod Serbien var nemlig udsolgt. Og de fremmødte tilskuere blev forkælet med den anden 2-0-sejr i træk.

Lars Knudsen, som de færreste kendte inden kampene, blev pludselig populær – selvfølgelig fordi Danmark vandt, men også fordi landsholdet pludselig kunne alle de ting, som mange har savnet under Kasper Hjulmand.

Holdet, der var krydret med spændende debutanter, spillede direkte offensiv fodbold og fremstod mere tændte end længe.

Nu får Lars Knudsen to kampe mere til at bevise, at succesen ikke var tilfældig.

Det kan godt være, at han aldrig har trænet et seniorhold før – og at hans cv ikke er decideret prangende på en ansøgning til stillingen som dansk landstræner.

Men spiller holdet lige så godt og får resultater med hjem fra to meget svære udebaner i Spanien og Schweiz, bliver det svært for Peter Møller ikke at overveje Lars Knudsen som den rigtige mand i mindst én måned mere.

Det afhænger dog ikke kun af ham selv.

#2 – Morten Wieghorst overtager

Situationen er nemlig fortsat, at Morten Wieghorst er ansat som midlertidig landstræner.

Nu er han lykkeligvis blevet rask nok til at vende tilbage til arbejdet, som dog i første omgang kommer til at være i en »mindre krævende jobfunktion« som assistenttræner.

En rolle, han kender godt fra sin tid under Kasper Hjulmand.

Formålet er, at både Morten Wieghorst selv og DBU skal finde ud af, hvor klar han er.

Og er han i topform, er det formentlig planen at lade ham få ansvaret for kampene i november mod Serbien i Beograd og Spanien i Parken.

Om han på så kort tid har nogen chance for at overbevise spillerne, befolkningen og ikke mindst Peter Møller om, at han er den rette mand til jobbet, er svært at sige.

Det er også umuligt at spå om, hvordan det kommer til at påvirke ham at være tilbage med landsholdet efter sin sygemelding, og om han overhovedet når at blive klar til at være cheftræner inden da.

Sikkert er det dog, at der er en reel mulighed for, at det bliver ham og ikke Lars Knudsen, der skal sætte Danmark op til storkampen mod de spanske europamestre 15. november.

#3 – Danmark får en ny landstræner

Den tredje mulighed er måske den mest interessante.

Det er ingen hemmelighed, at DBU har været på jagt efter en ny permanent landstræner, siden Kasper Hjulmand afleverede sin opsigelse efter EM.

Og mandag fortalte Peter Møller til Bold, at han allerede har afholdt en række »indledende samtaler« med potentielle kandidater.

Målet er at have en afklaring senest til nytår, fortalte fodbolddirektøren til mediet. Men det kan også blive før.

Måske er det derfor, at man endnu ikke vil sige noget konkret om, hvad planen er for kampene i november.

Spørgsmålet er så bare, hvem det skal være.

Thomas Frank, der træner Brentford i Premier League, vil formentlig være de flestes favorit. Men det bliver mere end svært for DBU at matche hans meget store løn i England.

Der er dog også andet talent at tage af.

Brian Priske i Feyenoord, Bo Henriksen i Mainz, Bo Svensson i Union Berlin og Jess Thorup i Augsburg er blot nogle af eksemplerne på, hvor godt danske trænere klarer sig i Europa.

Problemet er, at de formentlig vil være dyre at købe fri fra deres kontrakter – og DBU-formand Jesper Møller har sagt, at man ikke har ambitioner om at bruge penge på den slags.

Det problem kan selvfølgelig blive løst, hvis en af dem bliver fyret i løbet af efteråret.

Uanset hvad er det ikke en nem opgave, som Peter Møller står med. Det handler nemlig ikke kun om, hvem DBU vil have – men også om, hvad der er muligt.

Måske bliver vi klogere efter landskampene i oktober. Måske bliver vi det først senere.

I mellemtiden får Lars Knudsen endnu en chance for at vinde danskernes hjerter.

Man kan ikke være sikker på at være dækket i samme grad eller til samme pris hos PFA, hvis der skulle udbryde krig på dansk grund.

Det står klart, efter at landets største kommercielle pensionskasse, PFA Pension, har justeret deres forsikringsvilkår – og sendt beskeden ud til størstedelen af dets 1,3 millioner kunder. 

Det skriver DR.

I beskeden til kunderne fremgår det ifølge mediet:

»I lighed med andre pensionsselskaber justerer vi vilkåret om, hvilken betydning det kan have for forsikringer, hvis der skulle opstå en krigstilstand eller lignende på dansk område.«

»Det bliver blandt andet præciseret, at PFA i en sådan situation, foruden prisforhøjelser, også kan nedsætte forsikringsdækningerne,« lyder det fra PFA Pension ifølge DR.

Det er altså ifølge beskeden både prisen, der kan blive højere, og dækningen, som kan blive lavere, hvis der opstår krig på dansk grund.

Justeringen i vilkårene, som ifølge PFA er en præcisering, træder i kraft 1. november i år.

PFA Pension tilbyder forskellige forsikringer. Det gælder blandt andet livsforsikringer og forsikringer i tilfælde, hvor der er brug for undersøgelser og behandling ved sygdom, kritisk sygdom og tabt erhvervsevne.

Det fremgår ikke, om justeringen gælder alle forsikringstyperne.

I en skriftlig kommentar til DR skriver Dorte Bundgaard, der er chefjurist i PFA Pension, at det i tilfælde af krig handler om at »passe på kundefællesskabets pensionsopsparinger«.

Donald Trump giver mandag sin demokratiske modstander, Kamala Harris, og præsident Joe Bidens retorik skylden for et formodet attentatforsøg.

Det sker i et interview med Fox News, dagen efter at han var udsat for det, der ifølge FBI ser ud til at have været et attentatforsøg mod ham.

- Han (Ryan Wesley Routh, red.) troede på Biden og Harris' retorik, og han handlede på det, siger den republikanske præsidentkandidat.

Han peger konkret på, at de to har kaldt ham en "trussel mod demokratiet" og kalder deres sprogbrug for "stærkt ophidsende".

Det formodede attentatforsøg mod Donald Trump fandt sted søndag, da han spillede golf i sin golfklub i West Palm Beach i Florida.

Her blev opdaget et gevær, der stak ud igennem et hegn på banen - få hundrede meter fra der, hvor Trump spillede golf.

Herefter åbnede agenter fra Secret Service, som passer på præsidenter og ekspræsidenter, ild mod en mand.

Manden - Ryan Wesley Routh - blev anholdt, og hændelsen ser ifølge FBI ud til at have været et attentatforsøg mod den tidligere præsident.

Der blev ikke åbnet ild mod Trump, som altså er uskadt.

- Deres retorik er skyld i, at jeg bliver skudt på, når det er mig, der skal redde landet, og det er dem, der ødelægger landet - både indefra og udefra, siger Trump mandag til Fox News.

Det Hvide Hus og repræsentanter for Kamala Harris er ikke vendt tilbage på Fox News' henvendelser om en kommentar til Trumps udtalelser.

Det er ikke første gang, at nogen angiveligt har planer om at forsøge at tage livet af Donald Trump. Det skete også for få måneder siden.

13. juli blev han beskudt i forbindelse med et vælgermøde nær byen Butler i delstaten Pennsylvania. Skuddet snittede hans højre øre.

Det amerikanske præsidentvalg finder sted 5. november.

/ritzau/

Iran kommer aldrig til at opgive sit missilprogram, siger landets nye præsident, Masoud Pezeshkian, på et pressemøde mandag.

Iran har brug for afskrækkelsesvåben til at sørge for sin egen sikkerhed i en region, hvor ærkefjenden Israel kan "sende missiler mod Gaza hver dag", siger han.

- Hvis vi ikke har missiler, vil de bombe os, som de har lyst til. Lige som i Gaza, siger Pezeshkian med henvisning til krigen mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Den iranske præsident opfordrer til, at det internationale samfund "først afvæbner Israel, inden man stiller det samme krav til Iran".

Iran har i årevis trodset vestlige opfordringer om at begrænse sit missilprogram.

Pezeshkian siger videre, at Iran vil forhandle direkte med USA på betingelse af, at "de beviser, at de ikke er fjendtlige over for Iran i praksis".

USA og andre vestlige lande har på det seneste beskyldt Iran for at have sendt ballistiske missiler til Rusland, der er i krig i Ukraine. Formodningen har ført til, at der er indført flere sanktioner mod både Iran og Rusland.

Begge lande afviser, at der er sendt iranske ballistiske missiler til Rusland.

På mandagens pressekonference, der er Pezeshkians første pressekonference for både lokal og international presse, efter at han blev taget i ed 30. juli, afviser han også, at Iran skal have sendt hypersoniske missiler til Houthi-bevægelsen i Yemen.

Søndag meddelte Houthierne, at gruppen havde sendt et hypersonisk ballistisk missil mod Israel. Det fløj angiveligt lidt over 2000 kilometer på kun godt 11 minutter.

Tidligere samme dag slog et missil ned i det centrale Israel. Ingen kom til skade.

Det er ikke bekræftet fra israelsk side, om der var tale om et hypersonisk missil.

Den 69-årige Pezeshkian betragtes som den mest moderate af de kandidater, der fik lov at stille op til præsidentvalget i Iran i juli.

Han gik til valg på løfter om blandt andet at forbedre forholdet til Vesten samt droppe Irans krav om, at kvinder skal bære tørklæde.

/ritzau/Reuters

Frederikke Stylsvig Nielsen kan lide at feste og gå i byen. Formålet er som regel at danse med veninderne, men alt for ofte møder hun seksuel chikane, som hurtigt får en hyggelig aften vendt på hovede…

Lokal kunstmaler malede især mange portrætter, blandt af nøgne kvinder. Men et skrøbeligt sind og til sidst et hussalg slog benene væk under ham.

Den lokale, som blev overfaldet, brækkede sin næse, og røntgenbilleder, som blev taget flere dage efter, afslørede, at han også brækkede sin kæbe to steder, fortæller Lise Hansen, som ejer det lokale …

Trafikken ved den dansk-tyske grænse glider helt uden kødannelser, oplyser Vejdirektoratet.

Usutu-virussen har nu bredt sig til Danmark, og det rejser mange spørgsmål. Hvad skal man gøre, og kan hunden blive smittet?

SønderjyskE stod tilbage med endnu en flad fornemmelse, da holdet for fjerde gang i træk tabte i Champions Hockey League. Selvom holdene er gode i den store europæiske turnering, så begynder det at ta…

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har mandag aften stemt for at kalde område på Nørrebro for Palæstinas Plads.

En 35-årig mand fra Korsør er mandag eftermiddag afgået ved døden efter at være involveret i en arbejdsulykke på Gentoftegade i Gentofte.

Kulturordførerne fra de tre regeringspartier vil ikke udelukke statsstøtte til at udvide fodboldlandsholdet og FC Københavns hjemmebane, Parken.

Madison Marley er Danmarks yngste kvindelige wrestler. Hun er lige nu ved at etablere sig på den helt store internationale scene.

Københavns Kommune har fået tilsagn om 10 millioner kroner fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Narko, våben, cigaretter og ulovlige lægemidler er nogle af de ting, som toldstyrelsen sidste år beslaglagde ved en af landets grænser.

Lars Knudsen skal stå i spidsen for Danmark i de kommende Nations League-kampe.