Nyheder

Danske Hans Christensen Givard døde, da "Titanic" sank i 1912. Nu er hans lommeur solgt for 30.000 pund.

Skaderne efter branden onsdag har gjort de sædvanlige soverum ubrugelige.

Danmark bør gribe chancen, når USA presser unge forskere væk, lyder opråb.

Det gør en forskel, når ældre, der har brug for genoptræning, kan få den i eget hjem, viser evaluering.

Debatten om influenceres ansvar er blusset op den seneste tid, efter der er kommet etiske retningslinjer for dem.

I Nordjylland har både SF og Enhedslisten valgt at give deres fulde støtte til den nuværende regionsrådsformand fra Venstre.

Naboer har i et halvt år klaget over lugt af hundeopkast og sur yoghurt - nu er Enorm Biofactory gået i rekonstruktion.

Barcelona slog Real Madrid 3-2 og vandt Copa del Rey efter forlænget spilletid i en højdramatisk finale, som Jules Kounde afgjorde i 116. minut

Amerikanske militær- og handelsskibe skal ifølge USA's præsident have gratis passage gennem vitale sejlruter

Sy Lee er kommet sig ovenpå sit break-up, og nu hygger han rundt 'med en masse lækre mænd'.

Der er mange bud på, hvordan Rusland og Ukraine skal forhandle sig frem til våbenhvile. Et af budene kom fra Ukraines præsident selv med under et møde med USA's præsident

Den danske skuespiller Viggo Mortensen kræver, at præsidenten i den argentinske klub San Lorenzo Marcelo Moretti går af

Flere kæmpere trodsede Mark O. Madsens bøn om, at kæmperne ved lørdagens Airtoc Dominance Fighting Championship 3.0 skulle holde sig fra at bande ved MMA-stævnet

Stifterne af Ben & Jerry's vil vriste det populære ismærke ud af hænderne på den nuværende ejer - men det kan de glemme alt om

En mere end 200 år gammel sabel, som den franske kejser Napoleon Bonaparte fik fremstillet til sig selv, kommer om mindre end en måned på auktion i Paris.

Det oplyser auktionshuset Giquello ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sablen forventes at indbringe mellem 700.000 til én million euro svarende til mellem 5,2 og 7,5 millioner kroner, når den kommer under hammeren den 22. maj.

Napoleon bestilte sablen i 1802 og beholdt den gennem hele sin regeringstid frem til 1815, hvor han tabte det sidste slag ved Waterloo.

Efter nederlaget gav den detroniserede kejser våbnet til sin tætte allierede Emmanuel de Grouchy, som var den sidste marskal i Napoleons imperie.

Sablen har siden 1815 været ejet af Grouchy-familien, der nu har valgt at sætte den på auktion.

En identisk kopi af sablen, som også blev bestilt af Napoleon, er udstillet på et museum i St. Petersborg i Rusland.

Det hænder jævnligt, at gamle Napoleon-artefakter kommer på auktion i Frankrig, hvor der blandt samlere ofte er stor interesse for kejserens tidligere ejendele.

Sidste år blev to pistoler, som Napoleon på et tidspunkt overvejede at bruge til at tage sit eget liv med, solgt for 1,7 millioner euro svarende til 12,7 millioner kroner.

En af hans karakteristiske hatte - som også har lagt navn til en kage i Danmark - er den af Napoleons ejendele, der har opnået den højeste pris på en auktion.

I 2023 blev hatten solgt for 1,9 millioner euro svarende til 14,2 millioner kroner.

I denne weekend er et håndskrevet brev under hammeren uden for Paris. Brevet, hvor Napoleon nægter indblanding i kidnapningen af paven i 1809, ventes at indbringe mellem 12.000 og 15.000 euro.

/ritzau/AFP

Amerikanske militær- og handelsskibe skal have lov til at sejle gratis gennem Panama- og Suezkanalen.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, lørdag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Amerikanske skibe, både militær- og handelsskibe, bør få lov til at sejle gratis gennem Panama- og Suezkanalen, skriver præsidenten.

Han tilføjer, at han har bedt USA's udenrigsminister, Marco Rubio, om straks at tage hånd om situationen.

Omkring 40 procent af den amerikanske fragt af containere går gennem Panamakanalen.

Panama og Panamakanalen er blevet et centralt emne i amerikansk politik, efter at USA's præsident, Donald Trump i sin indsættelsestale sagde, at han vil tage Panamakanalen tilbage.

Han mener, at det er alt for dyrt at sejle der.

Men nu retter den amerikanske præsident også opmærksomheden mod Suezkanalen i Egypten. Kanalen, der forbinder Middelhavet og Det Røde Hav, er en af verdenshandlens vigtigste sejlruter.

Inden houthibevægelsen i november 2023 påbegyndte deres angreb i området tegnede kanalen sig for omkring 10 procent af verdens maritime handel.

En række rederier - heriblandt den danske rederigigant Mærsk - afholder sig grundet angrebene fra at sejle gennem Adenbugten og sejler i stedet syd om Afrika.

Det er en længere og dyrere vej fra Det Indiske Ocean til Vesten end gennem Suezkanalen i Egypten.

Egypten oplyste sidste år, at indtægterne fra Suezkanalen var faldet med 60 procent.

Det amerikanske militær har udført angreb rettet mod houthierne siden januar 2024. Angrebene er blevet intensiveret, efter Donald Trump tidligere i år blev taget i ed som præsident.

Trump har sagt, at den militære indsats i området vil fortsætte, indtil houthibevægelsen ikke længere udgør en trussel mod skibsfarten.

/ritzau/AFP

Brandfolk har lørdag efter over halvandet døgns slukningsarbejde fået slukket en brand på en gård i Slangerup.

Det oplyser Flemming Hansen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, tidligt natten til søndag.

Beredskabet rykkede ud til branden natten til fredag.

Vagtchef Nick Jensen fortalte lørdag eftermiddag, at det var ild i nogle halmballer, som brandfolkene kæmpede med.

Ingen er kommet til skade i branden.

En 36-årig mand blev anholdt og sigtet for at have stiftet branden, skriver TV 2 Kosmopol. Han blev løsladt efter endt afhøring, fordi politiet vurderede, at der ikke var grundlag for at forsøge at få ham varetægtsfængslet.

Han er dog fortsat sigtet i sagen.

Natten til søndag kender politiet ikke til en mulig brandårsag.

- Man kan ikke lave undersøgelser, før arnestedet er kølet af, sagde Nick Jensen lørdag eftermiddag og fortalte, at undersøgelserne tidligst kan blive lavet i næste uge.

Efter branden er helt slukket, er Hjemmeværnet blevet indsat på stedet, hvor de bevogter gården. Det fortæller vagtchef Flemming Hansen.

/ritzau/

Veterancentret vil undersøge flere kritikpunkter nærmere, efter at en række veteraner og medarbejdere hos KFUM beretter om svigt og manglende faglig indsats på organisationens soldaterrekreationer.

Det skriver Politiken, der samlet har talt med ti nuværende og tidligere medarbejdere og en "stribe" veteraner, som har boet på rekreationerne.

- Veterancentret har behov for at gå mere grundigt i dybden med elementer af den rejste kritik, lyder det fra tilsynsmyndigheden, der organisatorisk hører under Forsvarsministeriets Personalestyrelse, i sagen.

KFUM's Soldatermission har siden 1889 drevet soldaterhjem, hvor værnepligtige og soldater blandt andet kan købe et måltid.

I 2012 åbnede KFUM også de såkaldte soldaterrekreationer i Høvelte, Aalborg, Fredericia, Holstebro og Varde.

Formålet er at give veteraner adgang til en midlertidig bolig og yde hjælp til at gøre brug af Forsvarets behandlingstilbud.

Ifølge Politiken er "næsten alle" medarbejdere fra KFUM, som mediet har talt med, særdeles kritiske over for organisationen og behandlingen af veteranerne.

De beretter om svigt, en manglende faglig indsats, underbemanding, stresssygemeldinger og brud på en partnerskabsaftale, lyder det.

Aftalen fra 2021 betød, at KFUM forpligtede sig til at forbedre hjælpen til veteranerne.

I perioden 2021-2024 blev der afsat 22,6 millioner kroner til organisationens arbejde på soldaterrekreationerne, skriver Politiken.

Af aftalen er rammerne for KFUM's arbejde formuleret, og det fremgår, hvordan pengene til den faglige indsats skal bruges.

Det gælder blandt andet, at der skal bruges 500.000 kroner på ni veteranmedarbejdere.

Men ifølge Politiken viser en opgørelse over medarbejdere, at der i hele perioden ikke har været ansat ni årsværk veteranmedarbejdere fra 2021 og frem til i dag.

Samtidig viser aktindsigter ifølge Politiken, at flere medarbejdere har klaget og forsøgt at advare KFUM's ledelse og Veterancentret om forholdene.

Generalsekretær i KFUM's Soldatermission, Erik Kallehave Kristensen, skriver i en mail til mediet, at midlerne er "anvendt i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med Veterancentret".

KFUM modtog de første offentlige midler til soldaterrekreationerne i 2015. I 2020 besluttede et politisk flertal at tildele et ekstra årligt millionbeløb.

/ritzau/

Dækket er vasket og al messing pudset. På kajen står både gamle og unge og vinker, mens vi sejler ud gennem Københavns havn.

Kaptajnen råber kommandoer fra agter til udkigsposten, der står forrest på skibets bakke. Resten af besætningen lytter opmærksomt, og så snart kaptajnen giver tegn, begynder de unge mennesker at løsne rebene, så bommene kan følge vinden.

Ombord på Georg Stage er der til daglig 63 unge mennesker. De uddanner sig til ubefarne skibsassistenter. Det kan åbne døre videre til en karriere til søs.

De er det seneste hold af elever på Georg Stage. Verdens ældste fungerende skoleskib, der i denne weekend fejrer sin 90-års fødselsdag.

»Det giver jo også de unge mennesker en fornemmelse af, at de er en del af noget, der er større end dem selv,« siger Asser Amdisen, der er direktør for Stiftelsen Georg Stages Minde.

Selvom sejlene ikke er sat endnu, er Georg Stage klar til at blive præsenteret.

De unge mennesker er iført blå bukser og busseronne, og de har hænder, der er hærdede af tovtrækkeri og råbåndsknob. Hårdt arbejde er der meget af på en tremastet fuldrigger.

Kaptajnen råber: »Skod for overmærs.«

Det er tæt på vindstille, men alligevel slukker kaptajnen motoren, så sejlene kan sættes og vinden drive skibet frem.

Skibsassistenterne løber hen til masterne, nogle står koncentrerede og sparker reb bagud, som var de heste, mens andre gør sig klar til at kravle op i de 32 meter høje master for at sætte sejl.

»De er spændt fast hele vejen, men der er alligevel lidt langt ned,« siger Asser Amdisen.

Der er sikkerhed og system over sejladsen. De unge skibsassistenter puffer til hinanden i sjov. Én beder en anden om hjælp, og som tegn på, at beskeden er modtaget, svarer skibskammeraten »halløj«. Alle er i fuld gang med en uddannelse på havet – med tryk på dannelse.

Gamle dyder

Siden 1882 har skoleskibet uddannet unge mennesker til et liv til søs.

Allerede dengang var fuldriggeren »forældet«, fordi der fandtes mere moderne skibsteknologi. Og udviklingen er siden kun fortsat i én retning.

De mest moderne containerskibe indeholder i dag avanceret teknologi, og selvom de er meget større, kræver de en langt mindre besætning end et sejlskib som Georg Stage.

Men der er en pointe i at bruge et 90 år gammelt skib til uddannelse af unge mennesker:

»Skoleskibene er gode, for det er så koncentreret, og man kan ikke bare komme hjem,« siger Asser Amdisen.

Han peger på, at man på uddannelsen lærer at samarbejde og indgå på en arbejdsplads.

En fuldrigger er et enormt arbejdskrævende skib, og derfor egner den sig særlig godt til uddannelse, mener direktøren.

»Det er det skib, der giver dem den bedste dannelsesmæssige baggrund i livet til søs,« siger han og sammenligner med, at børn lærer at skrive med blyant før på computer.

»Vi laver værktøjskassen – ikke værktøjet. Og på den måde lærer vi dem, hvordan de kan arbejde sig ind i en ny skibstype,« siger Asser Amdisen.

Maritim identitet

Det lakerede træ langs skibets sider skinner i solen. Inden vi sejler ud af havnen, har to unge mænd givet os sikkerhedsinstrukser. Overalt på skibet er der små skabe og opbevaringsrum, så der ikke ligger drivgods – ting, der ligger løst og flyder.

Redningsdragterne er i de fingertappede kister. Noget af træet er 400-500 gammelt thailandsk teaktræ af en kvalitet, som det i dag er svært at opstøve.

»Det er et helt særligt håndværk og en helt særlig fornemmelse, der ligger i det her gamle skib,« siger Asser Amdisen.

En fornemmelse af, at skibet er en del af noget større: 

»Vi siger i Danmark, at vi har en maritim identitet, og at vi er en søfartsnation, men hvad betyder det egentlig? Skoleskibene bygger en bro mellem samfundet, det blå Danmark og søfartserhvervet.«

De unge skibsassistenter er under uddannelse i 20 uger. Et sted mellem 60-80 procent af dem er efter fem kvartaler beskæftiget til søs, og 99,9 procent af dem er beskæftiget efter endt ophold.

Forfatteren Anne Sofie Hammer, der blandt andet står bag "Villads fra Valby"-børnebøgerne, er blevet valgt som ny formand i Dansk Forfatterforening.

Hun overtager posten efter Morten Visby, der efter en otteårig periode som formand ønsker mere tid til litterære oversættelser.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Anne Sofie Hammer vil være med til at forbedre forfattere, oversættere og illustratorers vilkår i en branche, der er "præget" af bekymring.

Bekymringerne dækker blandt andet over, hvordan kunstig intelligens vil ændre branchen, lyder det.

Branchen står over for store udfordringer, men der er også en stigende bevidsthed om vigtigheden af at stå sammen, mener Anne Sofie Hammer.

- Det er den stemning, der præger vores forening lige nu, og det giver mig en forhåbning om, at vi faktisk er i stand til at rykke noget, selv om vi på mange områder er oppe mod temmelig store kræfter, siger hun i meddelelsen.

Morten Visby har også været næstformand samt vikarierende sekretariatschef og medlemsrådgiver i Dansk Forfatterforening.

Det er sundt med et skifte, mener han.

- Derfor er jeg rigtig glad for at kunne give stafetten videre til Anne Sofie Hammer, som vi alle kan have stor tillid til, siger Morten Visby.

Anne Sofie Hammer har i flere år arbejdet som tekstforfatter og konceptudvikler, inden hun debuterede som forfatter.

Ifølge onlineboghandlen Saxo.com har "Villads fra Valby"-bøgerne "hurtigt fået status som nyklassikere".

Dansk Forfatterforening står sammen med Danske Skønlitterære Forfattere bag Prins Henrik Prisen, der ifølge kongehuset beløbsmæssigt er den største danske litteraturpris.

Med prisen, der er opkaldt efter afdøde prins Henrik, hører 300.000 kroner.

Den gives til en dansk digter, der har "ydet et væsentligt bidrag til dansk lyrik".

/ritzau/

Faktisk blev han slet ikke født ind i den katolske tro.

Og dermed burde svenskeren jo været ude af ligningen, når den katolske kirke nu skal vælge en ny pave.

Alligevel er Anders Arborelius en af kandidaterne, som nævnes igen og igen, nu hvor katolikkerne skal have nyt overhoved.

Men spørger man Anders Arborelius selv, så har han en ganske anden drøm end at skulle rykke fra Sverige til Rom.

Det handler om muligheden for, igen, at kunne dyrke ensomheden.

At dykke ned i tavsheden.

Og at få ro til at være til stede i troen.

Det var mandag, at pave Frans døde af hjertesvigt og åbnede for det kapløb, kaldet konklave, der skal ende med hvid røg fra en skorsten i Vatikanet. Signalet om, at nu har man fundet den næste pave.

Det er flere år siden, at svenske Anders Arborelius blev sendt op i det lille felt af mulige kommende paver.

Det var den franske avis Le Figaro, der pegede på svenskeren som en mulig fremtidig kandidat. Nu sker det igen i flere internationale medier, herunder i The Washington Post og The New York Times.

Selv har han altid afvist, at han er interesseret, hvis han da overhovedet vil forholde sig til spørgsmålet.

Alligevel dukker hans navn op – igen og igen. Og det har en særlig årsag.

For mens den netop afdøde pave Frans har holdt højt tempo i reformerne af den katolske kirke og jævnligt har lagt sig ud med politikere og embedspersoner på grund af sin direkte tale, så er Anders Arborelius kendt for at være en helt anden karakter.

Og på den måde står kirken over for et valg med historiske dimensioner.

Vil man have en traditionalist, der sætter tempoet ned? Eller en mand, der ser fremad og ser behovet for at skabe en slags »ny« katolsk kirke?

Se til venstre, der er en svensker

»Pave Frans havde et særdeles højt reformtempo og udtalte sig ofte ganske spontant og ikke altid ganske forankret. Anders Arborelius er lavmælt, nærmest stille i sin personlighed. Han skaber ikke kontroverser, men er en rolig person,« lyder vurderingen fra Joel Halldorf, der er professor i kirkehistorie ved Enskilda Højskolen i Stockholm, til avisen Dagens Nyheter.

Med få ord analyserer den svenske professor det forestående pavevalg.

For blandt iagttagere af den katolske kirke er det et af kernespørgsmålene, der skal afklares, før kardinalerne i Rom kan vælge ny pave. 

Derfor er valget af kandidat så afgørende.

Vælger man svenske Anders Arborelius, så får man en mand af få ord. En mand, der har ry for sjældent at tale hverken direkte eller hårdt, og en mand, der ligefrem dyrker tavsheden og søger ensomheden.

Anders Arborelius blev født i Schweiz, men flyttede tidligt til Sverige med sin familie. Moderen var protestant, men interessen for katolicismen blev født gennem en stadig tættere kontakt med Birgitta-søstrene på et kloster i Schweiz.

Som 20-årig konverterede Anders Arborelius, det var konsekvensen af et forløb, som han selv kalder velovervejet.

»Der havde været en slags længsel, der var vokset over årene – det kom ikke pludseligt. Jeg tog mig ganske lang tid til det. Noget, jeg tror er vigtigt i en sådan proces. Men skal give sig helt hen til Gud og Jesus og gøre alt for hans skyld. Det var min inspiration,« fortalte Anders Arborelius til Svenska Dagbladet tidligere i år.

Allerede et par år efter tog han næste skridt ind i katolicismen. Han flyttede ind på Norraby klostret, der ligger tæt ved Øresund, få kilometer uden for den svenske by Helsingborg.

Det blev starten på 27 år i en munkeorden, der tilhører karmelitordenen. Nogle kalder den munkeorden for særligt »hardcore«, altså ekstra rene i troen og dyrkende tavsheden, roen, fattigdommen og bønnen.

Det gav sig selv, at den beslutning betød, at Anders Arborelius fravalgte muligheden for parforhold og den type liv, som mange af hans jævnaldrende foretrækker. Men det var et selvfølgeligt valg, har han siden fortalt.

»Det er ikke så ualmindeligt, at man tidligt åbner sig for troen og kaldet. Det var en slags overbevisning om, at det passede mig, og at min vej var denne. Det var et selvfølgeligt valg for mig,« sagde Anders Arborelius til Svenska Dagbladet.

Ro og tilbageholdenhed

Efter 27 år i tavshed og ro blev Anders Arborelius hevet ud af sin rolige hverdag.

I 1998 blev han den første katolske biskop i Sverige siden Reformationen. Knap 20 år senere blev han så kardinal, det højeste gejstlige i kirken efter paven.

Nogle kunne tro, at svenskeren havde ambitioner og ønskede at gøre karriere i kirken. Men sådan ser han slet ikke selv på det. Faktisk tværtimod.

»Når man vælger at gå i kloster, så er det ikke karrieren, man tænker på. Der trækker man sig jo tilbage til stilhed og bøn. Min udnævnelse til biskop kom aldeles abrupt og uventet. Og endnu mere da jeg blev kardinal. Først troede jeg faktisk, at det var en joke. Det var ikke mig, der havde planlagt det sådan, men jeg indså, at jeg måtte få det bedste ud af situationen. Jeg forsøger at tolke det, som om det var Guds vilje,« sagde Anders Arborelius til SVD Näringsliv, da han i 2017 optrådte som taler ved en karrierekonference i Stockholm.

Selvom Anders Arborelius altså nærmest beskriver sig selv som værende hevet op i kirkens hierarki, så skal man ikke underkende, at han er en mand med holdninger – og en mand med ønsket om at udbrede dem.

En af hans mærkesager er at forsøge at hjælpe andre katolikker med at skabe en tættere relation til Gud. I et sekulært samfund som det svenske handler meget om individet, det er en udfordring, som Anders Arborelius har kæmpet med og mod.

»En af de store farer er, at man vokser op med en individualistisk tankegang: 'Mit livsvalg', 'mit livs puslespil', 'alt skal dreje sig om mig'. Gud bliver en slags leverandør af åndelig trøst. Jeg får nogle gange følelsen, at folk ser det på den måde,« siger Anders Arborelius til SVD.

Svensk eller italiensk?

De næste uger vil vise, om den svenske kardinal tager skridtet og bliver den næste pave.

Læser man internationale aviser, så er svenskeren kandidat, men måske ikke ligefrem en topkandidat.

Flere mener, at det kan være tiden, at det igen bliver en italiener, der bliver pave. Derfor ses kardinal Pietro Parolin som en mulig fremtidig pave.

Han er Vatikanets »udenrigsminister« og ses som en person, der er stabil og vil fortsætte den nuværende linje i kirken. Kritikere ser ham som værende for pragmatisk og som en person, der kan sætte ideologi og diplomati over den hårdere tro.

Selv har Anders Arborelius udtrykt flere gange, at han håber, at det ikke bliver ham, der vælges, og at man måske bør se efter en asiatisk eller afrikansk kandidat i stedet.

Det kan give mening – i hvert fald i forhold til arbejdet med at udbrede den katolske tro.

Alligevel fortsætter Anders Arborelius' navn med at dukke op. Som en slags outsider.

Den nu afdøde pave Frans var i hvert fald ikke i tvivl om Anders Arborelius' kvaliteter, da han satte ord på sin kollega for et par år siden.

»Han er et forbillede, når det gælder (åndelig, red.) vejledning. Han er ikke bange for noget. Han taler med alle og holder af alle. Han ser altid det positive. Jeg ser en person, der kan anvise den rigtige vej at følge,« sagde pave Frans i en samtale med European Jesuit Journals i 2022.

Alligevel er den svenske kardinals store drøm en helt anden. Han har nemlig flere gange slået fast, at han mest af alt glæder sig til at vende »hjem«. Hjem til klostret uden for Helsingborg. Og til en hverdag med bønner, tavshed og absolut ro.

Peter Suppli Benson er Berlingskes nordiske korrespondent

Tre gange snød Lars Havgaard døden, men den fjerde gang snød døden ham. Han blev bisat i en kiste i batikbluse og natbukser og med en fløjte, så han altid kunne kalde på Debbie. I dag, på dagen, hvor Lars ville være blevet 60 år, sejlede familien ud i Ho Bugt med hans aske.

En af lokalområdets største virksomheder har igennem en lang årrække lavet fejl i sine regnskaber. Fejlen betyder, at virksomheden på papiret har fremstået rigere, end den var i virkeligheden.

Et klip med Olti Hyseni blev vist for spillerne på akademiet for nylig. Et klip, de skulle tage ved lære af. Olti Hyseni er rødglødende i kamp og træning i øjeblikket, men sportschef Casper Daather glæder sig mest over noget helt andet end hans offensive kvaliteter.

Golfklubbens bestyrelse har haft kendskab til de nuværende indehaveres salgsovervejelser gennem en længere periode og er desuden fortrøstningsfuld for fremtiden.

Tusindvis af ældre boliger i Esbjerg er kolde og dyre i drift – men med håndværkerfradraget tilbage er det nu, du skal slå til, hvis varmeregningen skal ned og komforten op.

Dansk Folkeparti melder sig nu som modstander af ejendomsinvestorernes planer om at rive Sædding Centret ned og opføre boliger og butikker i området. Byrådskandidat Mads Engelund Larsen langer ud efter det, han kalder en respektløs tilgang til lokal historie.

Et dæk er et dæk. Eller hvad? Der er i de senere år sket nogle store ændringer i dækbranchen.