16-05-2024 02:39
16-05-2024 02:24
16-05-2024 07:58
16-05-2024 06:33
16-05-2024 04:00
15-05-2024 06:47
15-05-2024 05:46
15-05-2024 05:45
15-05-2024 05:15
16-05-2024 03:18
16-05-2024 03:11
16-05-2024 03:07
16-05-2024 02:59
16-05-2024 02:55
16-05-2024 02:32
16-05-2024 02:29
16-05-2024 03:19
Det var en tysk tv-dokumentar, der førte politiet på sporet af fem mænd, der er tiltalt i den hidtil største sag herhjemme om indsmugling af doping og steroider.
Det fortæller anklager Malou Engel fra National Enhed for Særlig Kriminalitet, da hun torsdag præsenterer sagen i Retten i Kolding.
I dokumentaren, der blev sendt på tysk tv i april 2023, var tyske journalister gået undercover og havde bestilt dopingpræparater hos et medicinalfirma i Indien.
Præparaterne, der er lovligt produceret, men illegale i Europa, blev afsendt fra en adresse i Danmark.
Tysk politi iværksatte på baggrund af tv-udsendelsen en efterforskning og tog i den forbindelse kontakt til deres danske kolleger.
Fra dansk side blev der fulgt op med aflytning og sporing af de personer, der kunne knyttes til adressen.
Politiet observerede, at der ankom forsendelser af varer på paller til et lager i et industrikvarter i Kolding.
Herfra blev varerne angiveligt pakket om og videredistribueret til modtagere i Danmark og Europa.
13. juni 2023 slog Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med tysk politi til ved en koordineret aktion og anholdt seks personer.
Politiet fandt i første omgang 1,3 millioner potensfremmende lægemidler, der ikke var godkendt til det europæiske marked.
Ved et efterfølgende tjek af lageret fandt politiet en dør, der var blændet.
Ved et nærmere eftersyn viste det sig, at døren førte til et hidtil uopdaget rum inde i bygningen.
Her fandt politiet blandt andet 6,8 millioner dopingenheder.
Man fandt også 300.000 tabletter af mærket ”Tramadol”, som er et stærkt smertestillende middel af opioid-typen.
I alt blev der beslaglagt otte ton illegale doping- og lægemidler.
En 40-årig mand anses af politiet for at være den hovedmistænkte i sagen.
Han er skaldet, har langt skæg og er i retten iført en rødternet skovmandsskjorte.
Han erkender sig ifølge sin forsvarsadvokat sig delvist skyldig.
Men han bestrider mængderne af illegale præparater og hævder, at en del af dem var lovlige og befandt sig på lageret i Kolding med henblik på destruktion, idet de havde overskredet sidste salgsdato.
De øvrige fire mænd på anklagebænken nægter sig skyldige i anklagen om, at de har været en del af en smuglerring.
Ud over fængsel kræver anklageren 40 millioner kroner konfiskeret hos den hovedmistænkte. Det svarer ifølge Malou Engel til det økonomiske udbytte fra salget af de ulovlige midler.
Der er afsat ti dage til behandling af sagen, og der forventes dom i starten af juli.
/ritzau/
16-05-2024 03:17
Tilskuddet til museerne i Danmark løftes med 75 millioner kroner om året med ny politisk aftale, så der fra 2025 gives over 565 millioner kroner i tilskud til de 95 statsanerkendte museer i Danmark.
Det oplyser kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) på et pressemøde torsdag.
- Det betyder, at der er enighed om det her område. Gennemsigtighed og tryghed. Og mulighed for, at flere medborgere i Danmark kan nyde kunsten, vores fortid og måske det, vores fremtid har at byde på, siger ministeren.
Samtidig indføres et nyt tilskudssystem, hvor museerne bliver inddelt i fem kategorier.
Hvilken kategori, det enkelte museum havner i, baseres på en "faglig og skønsmæssig betydning" af museets samling, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Kategorien afgør, hvor stort grundtilskuddet til museet bliver.
Aftalen sigter desuden efter at give nye museer bedre mulighed for at blive statsanerkendt og dermed berettiget til statstilskud.
16-05-2024 03:15
Danmark donerer 5,6 milliarder kroner i den 18. donationspakke til Ukraine, hvor halvdelen går til luftforsvar.
Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor regeringen har fået opbakning af et flertal af Folketingets partier.
- Det er en ganske stor pakke, aktuelt er vi det land pro rata, som yder størst militær støtte til Ukraine, siger han.
Der afsættes 2,4 milliarder kroner til luftforsvar til Ukraine, som er i krig med Rusland, efter at landet blev invaderet for over to år siden.
En del af midlerne går til donationen af den kommende ukrainske F-16-kapacitet.
Det er endnu uvist, hvornår flyene sendes til Ukraine, som er trængt i defensiven af Rusland, da de mangler ammunition samt fly, kampvogne og artilleripjecer.
- Alle ved, at Ukraine er i desperat bekneb for bedre luftforsvar. Vi har ikke noget, men vi har ressourcerne. Det har vi lagt ind i den her pakke, siger Lars Løkke Rasmussen.
Torsdagens pakke går blandt andet til indkøb af artilleripjecer, granater og panserværnsminer. En del af midlerne går til vedligeholdelse af donationerne, som er afgørende for den langvarige effekt på kamppladsen.
Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil Danmarks donation kunne mærkes på slagsmarken.
- Som en del af den her donationspakke har vi nu også øremærket yderligere en milliard til direkte køb hos ukrainske forsvarsindustrivirksomheder.
- Danmark vil være det første land, der kommer til at gøre det. Vi er tæt på at kunne lave en model for at gå ind og købe forsvarsmateriel i Ukraine, siger han.
Som noget nyt vil regeringen investere i den ukrainske forsvarsindustri, da det giver mening at producere våbnene, hvor de bruges og af dem, der bruger dem. Dermed fremtidssikrer man også Ukraines forsvarsevne.
- Det vil have den klare fordel, at vi kan købe forsvarsmateriel, der kan doneres med det samme. Det vil være nemmere at vedligeholde det materiale, der måtte blive købt i Ukraine.
- Og min klare forventning er, at materiel købt i Ukraine vil være billigere, end hvis man skulle købe i andre lande, siger forsvarsministeren.
Med Ukrainefonden er der i årene 2023-2028 samlet afsat 64,8 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine.
16-05-2024 02:50
Der er i øjeblikket længere rejsetid på flere S-togslinjer.
Det skyldes en fejl på et sporskifte ved Østerport Station.
Det skriver DSB på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at det er linje A, B, C, E og H, der er påvirket.
DSB har været bekendt med problemet siden senest klokken 12.12 og oplyser, at man arbejder på en løsning.
Tidligere torsdag holdt flere metrolinjer stille grundet en teknisk fejl, hvilket ledte til, at passagerer måtte evakueres ved at gå gennem tunnelerne, som metroen kører i.
Antallet af migranter og asylansøgere, der vil til Europa, har i årevis været et uløst dilemma i EU.
Derfor er Danmark endnu en gang en af initiativtagerne til et brev om at etablere modtagecentre i tredjelande for at mindske trykket på Europas grænser. Der er 15 medunderskrivere bag brevet til EU-Kommissionen.
Danmark har tidligere haft planer om at etablere et dansk modtagecenter i Rwanda. Men det har i store træk været sat på standby siden valget i 2022, hvor regeringen blev udvidet med Venstre og Moderaterne.
I stedet søger regeringen nu en løsning i regi af EU.
Blandt underskriverne på brevet er Italien, Grækenland og Polen, der har modtaget mange migranter de seneste år samt Østrig, der løbende har kritiseret EU's asylsystem.
Landene mener, at EU-Kommissionen og medlemslandene bør være mere kreative i løsningerne.
De ønsker generelt bedre muligheder for at "opdage, opsnappe eller i nødstilfælde redde migranter på havet og bringe dem til et forudbestemt sikkert sted i et partnerland udenfor EU".
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i 2023, at hun ser øget interesse for modtagecenter uden for EU.
Det skete i forbindelse med, at Danmark op mod et topmøde havde samlet en gruppe på otte lande i et lignende brev. De pegede på behovet for stærkere ydre grænser, flere hjemsendelser og aftaler med tredjelande.
I februar blev EU-landene enige om de ti retsakter i asyl- og migrationspagten.
Dermed tyder meget på, at asyl- og migrationspagten vil falde på plads forud for valget til EU-Parlamentet i juni måned.
Aftalen bliver af flere politiske grupper i EU-Parlamentet set som afgørende for at få mere ro om asyl- og migrationspolitikken inden valget i juni.
Her tyder flere meningsmålinger på et højreskred drevet af blandt andet bekymring for migration til Europa.
16-05-2024 02:31
Slovakiets præsident, Peter Pellegrini, beder de politiske partier om at suspendere EU-valgkampen efter skudangrebet på premierminister Fico. Han appellerer til, at "en ond cirkel af had" bliver brudt, skriver Reuters
Pellegrini, der endnu ikke er indsat i sit embede, bliver støttet af den afgående præsident, Zuzana Caputova. Hun siger, at et stort fælles møde for alle partiledere er ved at blive arrangeret.
- Vi må alle holde hovedet koldt i den nuværende situation, siger Caputova, efter at sikkerhedsrådet og regering holdt et møde om situationen torsdag formiddag.
Miriam Lapunikova, som er direktør for F.D. Roosevelt University Hospital i Banska Bystrica, hvor Fico er indlagt, siger, at premierministeren blev opereret gennem fem timer af to operationshold, og at han stadig er i kritisk tilstand, men at lægerne "arbejder så godt de kan".
- Kvæstelserne er imidlertid så omfattende, at kroppens reaktioner er uforudsigelige, siger Caputová.
Flere andre politikere siger, at skudattentatet skyldes "den hadske retorik" i det politisk splittede land.
Den formodede 71-årige gerningsmand, som politiet har sigtet for drabsforsøg på regeringslederen, har tidligere været sikkerhedsvagt i et butikscenter. Han har skrevet tre digtsamlinger og er medlem af Slovakiets Forfatterselskab. Netavisen Aktuality.sk har citeret hans søn for, at han har licens til et skydevåben.
Skudangrebet har ført til kritiske spørgsmål til sikkerheden omkring premierministeren. Det var tilsyneladende meget let for gerningsmanden at ramme Fico med fem skud, til trods for at han var omgivet af adskillige sikkerhedsvagter.
Slovakiet, der har 5,4 millioner indbyggere, er blevet mere og mere polariseret i de seneste år.
Siden Fico kom til magten igen som premierminister i oktober har han slået ned på oppositionen med indgreb, der bliver kritiseret for at undergrave retssamfundet. Hans regering har mindsket støtten til Ukraine og indledt en dialog med Rusland.
Indgreb, der skulle føre til mindsket korruption, er blevet ophævet, og der er taget skridt til indgreb mod pressefriheden.
Skudangrebet er blevet internationalt fordømt af politiske ledere verden over.
Politiske analytikere og parlamentarikere siger, at attentatet er endnu et tegn på, at det politiske klima på det europæiske kontinent bliver stadig mere febrilsk og polariseret.
/ritzau/Reuters
16-05-2024 02:28
Else, Birthe, Kirsten og Jytte er blandt de øverste på listen over navne, som svindlere i Midt- og Vestsjælland går målrettet efter.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Navnene, der optræder på listen, tilhører ofte borgere fra den ældre generation, fortæller Thomas Tarpgaard, der er politiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi.
- Hvis man har et navn i denne kategori, skal man være særligt opmærksom - om det er en selv, ens mor, bedstemor, nabo eller en nede i kortklubben, så tag en snak, om at dette fænomen desværre findes, og at man kan risikere at blive svindlet over telefonen, siger han.
De ti mest udsatte navne er på kvinder, men også mandenavne som Ole, Jan og Hans optræder på listen.
Antallet af ældre, der udsættes for svindel, har de seneste år været stigende, viser en opgørelse.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi blev 787 personer over 60 år i politikredsens ti kommuner udsat for svindel i 2023.
Der er enorme samfundsmæssige kræfter på spil, når man udnytter den tillid, vi i øvrigt har til hinanden, fortæller Thomas Tarpgaard.
Udover at de ældre mister deres pension og dermed deres livsgrundlag, så mister de også tilliden til det øvrige samfund, som bliver udnyttet af svindlerne.
Det kan føles enormt skamfuldt for de ældre at blive snydt, uddyber Thomas Tarpgaard.
- Flere oplever livslede, selvmordsforsøg og i vores politikreds har vi et konkret selvmord som følge af at være blevet svindlet, siger han.
Politiet opfordrer til at få lavet udeladt nummer, så man ikke kan blive søgt frem på sit navn på telefonlisterne.
- Vi opfordrer også til at gøre sin facebookprofil privat, så udefrakommende ikke kan komme ind og læse med. Uden baggrundsviden om den pågældende man ringer op, er det lidt sværere at indlede en indsmigrende samtale, siger Thomas Tarpgaard.
Hvis man får et uønsket opkald, skal de ældre heller ikke være bange for at lægge på.
- Mange mennesker er opdraget superhøfligt, og det er godt, men i et tilfælde, hvor man er i tvivl, må man gerne være uhøflig, sige farvel og tak og lægge på, siger han.
16-05-2024 03:01
16-05-2024 01:36
16-05-2024 10:23
16-05-2024 10:08
16-05-2024 07:53
16-05-2024 07:25
16-05-2024 01:49
16-05-2024 12:18
16-05-2024 12:40
16-05-2024 08:58
16-05-2024 01:14