29-10-2024 04:18
29-10-2024 04:13
29-10-2024 04:02
29-10-2024 03:32
29-10-2024 03:14
29-10-2024 03:02
29-10-2024 02:02
29-10-2024 01:22
29-10-2024 12:00
29-10-2024 11:38
29-10-2024 04:39
29-10-2024 04:31
29-10-2024 04:30
29-10-2024 04:22
29-10-2024 03:50
29-10-2024 03:42
29-10-2024 04:35
Om ganske få år begynder arbejdet med at omdanne det historiske Frederiksberg Hospital til et nyt kvarter.
Og nu har kommunalbestyrelsen besluttet sig for et navn til kvarteret.
Det fortæller Lone Loklindt (R), der er 1. viceborgmester og rådmand i Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Navnet på det nye, gamle områder bliver »Hospitalshaven«.
»Vi blev enige om navnet uden at have en afstemning,« siger hun til Berlingske.
Tanken med navnet er på den ene side at sende et signal om, at man agter at bevare de gamle hospitalsbygninger. På den anden side sender det et signal om, at »det grønne favner én, når man træder ind«, som Lone Loklindt formulerer det.
I slutningen af 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg udviklingsplanen »Gro det nye af det gamle«, som fastsætter rammerne for, hvordan hospitalsområdet skal udvikles.
Visionen er at skabe et grønt, blandet bykvarter med forskellige boliger og en stor central park, hvor man særligt vil tage hensyn til cyklister og fodgængere.
Kommunalbestyrelsen overvejede to andre navne – Hospitalskvarteret og Den Grønne By – men endte altså med at fravælge dem til fordel for Hospitalshaven.
Og det er med stor omtanke, at de har besluttet at bevare »hospital« i navnet.
»For mig er det vigtigt, at vi værner om det historiske, men også at det giver nogle følelser hos folk, som har en relation til det,« siger Lone Loklindt:
»Jeg har selv født tre børn derovre, og rigtig mange er jo enten selv blevet født, eller har født børn, eller er kommet på hospitalet. Så på den måde holder vi fast i historien.«
Kommunalbestyrelsen har desuden fastsat en række principper for den øvrige navngivning i området.
Således vil man sørge for at have en rød tråd fra hovednavnet, Hospitalshaven, og ned til navne på byrum, passager og andet.
Derudover vil man undgå at bruge ordet »vej« til fordel for »stræde«, »passage« eller »sti« for at fremhæve områdets karakter som et blødt og grønt kvarter.
Slutteligt vil man kun bruge navne på historiske personer, hvis de har en tilknytning til navnetemaet.
29-10-2024 04:29
En 72-årig landmand er blevet idømt 60 dages betinget fængsel for at have udsat en syg ko for uforsvarlig behandling i en grad, så det havde karakter af mishandling.
Det oplyser specialanklager Christian Højgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Den syge ko blev udsat for den uforsvarlig behandling ved, at den ikke var blevet medicinsk behandlet eller aflivet mellem 1. oktober og 22. november samme år.
Derfor fremstod koen blandt andet smertepåvirket, tydeligt afmagret og med tydeligt indsunkne øjne, ligesom at den ikke kunne rejse sig ved egen hjælp.
At koen havde svært ved at rejse sig, skyldtes at den formentlig led af hofteskred, hoftebrud eller lårbensbrud.
Det fremgår af anklageskriftet i sagen.
Christian Højgaard forklarer, at 60 dages fængsel var det, anklagemyndigheden gik efter.
- Det er efterhånden blevet standarddommen i denne slags sager, siger han.
Grunden til, at straffen blev gjort betinget, er landmandens alder, og at det er første gang, at han er involveret i en sag som denne.
Den 72-årige tog sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.
Sagen er blevet ført som en domsmandssag ved Retten i Holstebro.
/ritzau/
29-10-2024 04:28
29-10-2024 04:19
En 16-årig pige er tirsdag ved Retten i Aalborg idømt 30 dages betinget fængsel for at hylde Hamas' angreb mod Israel i en kommentar på Facebook.
Pigen, der er fra Aalborg, skrev ordet "Yass" i en kommentar til et opslag med overskriften "Live: Israel angrebet med missiler".
Det var 7. oktober 2023 - dagen, da Hamas' iværksatte angrebet mod Israel.
"Yass", der ifølge pigen er synonymt med "Yes", var efterfulgt af en smiley med hjerteøjne og en emoji med det palæstinensiske flag.
Den tiltalte nægtede sig skyldig og hævdede, at hun ikke havde læst artiklen, der blev linket til, og ikke vidste, hvem der stod bag angrebet.
- Jeg ville bare støtte op om Palæstina - altså de civile. Jeg vidste ikke, at Hamas stod bag, lød det i retten fra pigen med mørkt, krøllet hår.
Hun har selv familiemedlemmer i det konfliktramte område, kom det frem i retten.
Domstolene har tidligere slået fast, at angrebet mod Israel kan karakteriseres som terror. Hamas, der stod bag angrebet, har siden 2022 været opført på EU's liste over terrororganisationer.
Specialanklager Kim Kristensen mente, at der var tale om udtrykkelig billigelse af et terrorangreb.
- Man kan ikke bare straffrit skrive alt muligt, uden at undersøge hvad man kommenterer. Det har man en pligt til at gøre, før man taster løs, sagde han.
Anklagerens krav var en straf på mindst fire måneders fængsel.
Pigens advokat, Karina Skou, krævede pigen frifundet for anklagen om at billige terror.
Den tiltalte vil nu overveje, om dommen skal ankes til landsretten.
Anklagemyndigheden har indtil videre rejst tiltale i 14 sager om billigelse af terror i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel.
Der er faldet dom i en håndfuld sager.
En influencers video på Snapchat, hvor han fejrede angrebet med musik og dans blev eksempelvis takseret til ubetinget fængsel i seks måneder.
To personer er blevet frifundet. En 28-årig kvinde skrev på Politikens Facebook-side: "Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!". Hun blev frifundet ved Retten i Odense.
29-10-2024 04:09
Otte østrigske soldater, som er del af den fredsbevarende FN-styrke i Libanon, Unifil, er kommet lettere til skade efter et raketangreb på Naqoura-lejren.
Det oplyser Østrigs forsvarsministerium tirsdag.
- Vi fordømmer dette angreb på det stærkeste og kræver, at det efterforskes omgående, lyder det fra ministeriet.
Unifil oplyser, at den raket, der ramte lejren, sandsynligvis stammer fra Hizbollah eller en gruppe med forbindelse til Hizbollah.
Organisationen oplyser, at angrebet kom nordfra.
Ingen af soldaterne havde brug for akut behandling, og skaderne er overfladiske, oplyser det østrigske forsvarsministerium.
Naqoura-basen er FN-styrkernes hovedkvarter i Libanon.
Der har tidligere været meldt om israelsk beskydning og sårede FN-soldater som følge heraf ved basen.
Israel har ikke umiddelbart udtalt sig om tirsdagens hændelse.
FN-missionen i Libanon blev indsat i 1978, efter at Israel var rykket ind i Libanon under et palæstinensisk oprør i den sydlige del af Libanon, og landet var sunket ned i en borgerkrig. Unifil overvågede den israelske tilbagetrækning.
23. september i år begyndte Israel at intensivere luftangreb i Libanon med det mål at give tusindvis af fordrevne i det nordlige Israel mulighed for at vende tilbage.
Senere har Israel også sendt soldater ind på landjorden i Libanon, og der er fortsatte kampe med den libanesiske Hizbollah-bevægelse.
Østrig bidrager med omkring 180 soldater til den 10.000 mand store fredsbevarende styrke. Deres opgaver er blandt andet at transportere varer og personale og at reparere køretøjer.
/ritzau/Reuters
29-10-2024 04:01
Med otte års forsinkelse og efter en betydelig overskridelse af milliardbudgettet kan Københavns Universitet (KU) langt om længe få lov til at indvie den nye Niels Bohr Bygning.
Tirsdag er kong Frederik med til at markere den endelige åbning af laboratorie- og undervisningsbyggeriet på i alt ca. 52.000 kvadratmeter.
Bygningen skal huse 30.000 studerende og ansatte og bruges til fysik, kemi og naturfag.
Som en del af dagens besøg skal kongen også vises rundt i de nye lokaler, fremgår det af programmet.
I 2013 blev byggeriet godkendt og igangsat hos Bygningsstyrelsen med et budget på 1,6 milliarder kroner.
Det var meningen, at bygningen skulle have været overdraget til KU tilbage i 2016, men udfordringer med et ubrugeligt ventilationssystem og oversvømmelser spændte ben for den ambition.
I 2018 blev byggeprojektet overflyttet til Vejdirektoratet, blandt andet på baggrund af en kritisk revisionsrapport.
Tre år senere blev det yderligere forsinket som et resultat af 10.000 fejlbehæftede brandlukninger, der skulle udskiftes.
I en såkaldt erfaringsrapport, som Vejdirektoratet har udført på bagkant af byggeriet, er udgifterne blevet opgjort til godt 5,2 milliarder kroner.
Niels Bohr Bygningen består af to bygninger på hver sin side af Jagtvej i København.
Den er en del af moderniseringen af Københavns Universitet og indeholder avancerede laboratorier til studerende og forskere.
Københavns Universitet var inden tirsdag allerede flyttet ind i en del af byggeriet. Indflytningen tog man allerede delvist hul på sidste år.
Siden er der arbejdet på at gøre bygningens endeligt klar til at huse avanceret udstyr til forskere og studerende.
Der er fortsat en række udestående voldgiftssager i relation til Niels Bohr Bygningen.
En af sagerne handler om et krav på 1.2 milliarder kroner mod selskabet Inabensa. De resterende sager handler om krav på i alt 850 millioner kroner.
29-10-2024 03:45
Den katolske kirke bør gøre det lettere at fjerne præster, der har misbrugt mindreårige.
Det er blandt anbefalingerne fra en kommission til beskyttelse af mindreårige, der er nedsat af paven.
Kommissionen, der blev nedsat af paven i 2014, konkluderer, at kirken er på vej ud af en "mørk periode", hvor "kirkens ledere på tragisk vis har svigtet dem, vi er sat i verden for at vogte".
På et pressemøde sagde den amerikanske kardinal Sean O'Malley, at en ny tidsalder er begyndt. O'Malley er tidligere ærkebiskop i Boston og har brugt årtier på at lytte til ofre for misbrug.
Misbrugsskandaler har præget den katolske kirke.
Den ti år gamle kommission har også været genstand for kritik på grund af sin rolle og sammensætning. Flere medlemmer har forladt den undervejs.
Kommissionen siger, at fokus for den 50 sider lange rapport har været på de politikker, procedurer og mekanismer, der kræves af kirkens normer for at sikre børn og sårbare voksne.
Selv om det i rapporten lyder, at kirken er på vej ud af en mørk periode, er der stor forskel på, hvor meget børn er beskyttet forskellige steder i verden.
I nogle regioner er verdsliges overgreb endnu ikke et offentligt anliggende, mens der i dele af Central- og Sydamerika, Afrika og Asien ikke er ressourcer til at sikre børn mod overgreb.
Kommissionen oplyser også, at den overvejer, om der skal være en ombudsmand, der skal hjælpe ofre.
For at skære ned på bureaukrati og sætte fart på behandlingen af sager, opfordrer kommissionen også til, at ansvaret for de enkelte afdelinger i Vatikanet, der behandler misbrugssager, gøres mere klart.
Derudover bør kirken strømline processen for at fjerne præster. Der er ifølge rapporten behov for en disciplinær og administrativ procedure, der baner vejen for en effektiv metode til at fjerne præster fra deres embede.
Præcis hvordan det skal gøres, beskriver kommissionen ikke i rapporten. Det står heller klart, om det er præster, der er dømt eller blot mistænkt for overgreb, der hurtigt skal kunne fjernes fra deres embede.
- Denne rapport er ikke perfekt, men den er et oprigtigt forsøg på at bryde forbandelsen med seksuelle overgreb og alle typer af misbrug fra kirken, sagde et medlem af kommissionen, Juan Carloz Cruz, der selv har været udsat for overgreb.
/ritzau/AFP
29-10-2024 03:37
29-10-2024 03:35
29-10-2024 02:09
29-10-2024 01:54
29-10-2024 11:33
29-10-2024 10:14
29-10-2024 01:15
29-10-2024 04:27
29-10-2024 06:00
29-10-2024 02:52
29-10-2024 10:57
29-10-2024 11:14
29-10-2024 11:11